Árbók Landsbókasafns Íslands - Nýr flokkur - 01.01.1976, Qupperneq 14

14
ÚR BRÉFUM SVEINS LÆKNIS PÁLSSONAR
före, forsaavidt saadant indtreffes i den Tid jeg kan reise. At nægte
Folk sin ringe Bistand i Sygdoms Tilfælde naar den beskikkede Læge
enten ikke er ved Haanden, eller staaer i Miscredit, ansees her for
Barbarie. Min Instruction, som byder mig at erkyndige mig om
Landets Sygdomme, synes heller ikke at være af den Mening.
ÍB 7 fol.
Vidöe, d. 29de Febr. 1792
1 Thomas H. Meldahl, norskur að ætt, var amtmaður í Suðuramti 1790—1791 og dó
29. júní það ár á Bessastöðum, segir í Dansk Biografisk Lexikon XI. Bind, 253, en S. P.
segir hann hafa dáið 19. nóvember, sbr. Ferðabók. 36.
Til JV(atur)h(istorie) Selsk(abet) :
d. 28. Sept. (1792?)
I Haab om at dette Bud naaer Skagestrands Skib inden det afgaaer
fra Havnen, maae jeg ikke undlade at tilmælde det höie Selskab
Beskaffenheden af min Sommerreise. Jeg har tilforn berettet, at
fieldreisen ei kan foretages her tillands förend med Beg(yndelsen) af
Jul(i). Jeg holdt mig altsaa færdig til bem(eld)te Tid. Men sidst i
Junio begyndte den saakaldte Vesterlands Pestartede Pleuris1 (hvorom
noget er berettet i Udtoget af min Dagbog forrige efteraar) at rase
paa Sönderlandet. Denne Sygdom angreb min da antagne Fölge-
mand, saaledes at han maatte holde ved Sengen saagot som hele Jul(i)-
m(aaned) i hvilken Tid det var mig umueligt at faae en anden, da
til den Tid alle Nordlændinger ere bort fra Sönderlandet. Jeg maatte
altsaa opsætte Reisen til d. 2. Aug(ust) og efter at have bevandret
Fieldene i en 14 D(ages) Tid ankom til Nordl(andet) d. 16de Aug-
(ust), hvor jeg har fortsat Reisen til nu jeg maatte standse formedelst
paafaldende ualmindelig stærk Snefog der saaledes bedækker hele
Nordlandet, at jeg ikke troer at kunde komme tilbage til Sönder-
landet, som dog er mig uomgiængelig nödvendigt, for efter mit
Forsæt at kunde til Foraaret begynde Reisen sönden om til Öster- og
Nordostkanten af Landet. Alle Elver og Bække ere tillige saa belagte
med Is, at man ei uden Livsfare kan overkomme samme. Foruden
alle disse i Island uovervindelige Hindringer, har jeg saadan overlöb
af Patienter hvor jeg kommer, at det er uden al Ende, da folk veed
jeg har studeret medicinen her og ved Academiet, hvorom jeg ikke
melder videre denne Gang saasom denne Post er berört i et andet