Prestafélagsritið - 01.01.1933, Side 36
30
Jón Helgason:
Prestaíélagsritið.
að ferðalokum lentu í Lambarene, — bæði af trúboðun-
um, sem þar voru fyrir, og af svertingjunum. Var það
næsta eðlilegt, með því að landið þar innra mátti heita
læknislaust með öllu og læknisþörfin miklu sárari en
þeim Schweitzer-hjónum hafði til hugar komið. „Hér
cru allir veikir“, sagði ungur svertingi við Schweitzer
nýkominn, og gamall höfðingi lét sér um munn fara, að
iandið æti upp innbyggjendur sína, svo óheilnæmt sem
þar væri. Algengustu sjúkdómarnir þar syðra voru hita-
sótt (malaría), blóðkreppusótt, beináta, holdsveiki og
svefnsýki. Um læknisbústað gat vitanlega ekki verið að
ræða oð varð það því fyrsta umhugsunarefni Schweitzers
að koma upp húskofa yfir sig og sína. En jafnframt tók.
hann strax að sinna lækningum. Því að jafnskjótt og
koma haas spurðist, tóku sjúklingarnir að leita hans.
Læknisskoðun sína varð Schweitzer að byrja í Iiænsna-
liúsi einu, sem var autt og hafði verið fengið honum ti!
afnota. En brátt fékk bann komið sér upp bárujárnsskúr,
þar sem hann gat tekið á móti sjúklingum. Aðsóknin var
frá fyrstu byrjun mikil — alt að 40 manns á dag. Og
margir fengu fljótt bætur meina sinna, og með þeim barst
orðrómurinn um hinn nýja læknir út um nálæg héruð.
Þó voru ýmsir sem á lækni þurftu að halda, sem i fyrsiu
voru tregir til að leita hans, er spurðist að nýi læknirinn
beitti gagnólíkri aðferð þeirri, sem þeir höfðu átt að
venjast af innbornum „læknum“ sínum. En þessir inn-
bornu læknar voru í raun réttri ekki annað en gjörninga-
menn, sem með göldrum sinum þóttust geta læknað alla
sjúkdóma. Þegar það nú kom i ljós hve margir hlutu veru-
lega lækningu hjá Schweitzer, þá var þvi trúað, að liann
væri gjörningamaður svo óvenjulega máttugur, að illu
andarnir gætu þar ekkert viðnám veitt. Því að ahnenn-
ingur leit svo á, að allir sjúkdómar væru verk illra anda,
cn ekki beinar afleiðingar náttúrlegra orsaka. En eins
og Schweitzer, svo sem raun gaf vitni, gat unnið bug á
ýmsum sjúkdómum, eins hlaut hann, að þeirra áliti,