Prestafélagsritið - 01.01.1933, Side 73
Prestafélagsritiö.
Helgisiðabókin nýja.
67
herzla en áður, nýjum bænum bætt við og gömlu bæn-
lrnar samdar að nýju, auk þess sem gjört er ráð fyrir
a<5 prestur flytji oftar en áður bæn frá eigin brjósti.
Þá er einnig gjört ráð fyrir hljóðri hæn, bæði við
guðsþjónustur og sérstakar athafnir. Er það nýjung, sem
reynzt hefir vel víða erlendis, og einnig hefir verið reynd
^ér á landi og vakið ánægju margra. Um þetta er svo
komist að orði í nýju helgisiðabókinni, að hafa megi
stutta stund til hljóðrar bænar og láta á meðan leika af-
arveikt á orgelið.
Astæðan til þess að slíkt er aðeins leyft, en ekki sett
sem fastur liður guðsþjónustunnar, er sú, að skilybði
Verða að vera góð, ef þetta á að takast vel. Fullkomin
r° og kyrð þarf að ríkja í kirkjunni og sálir manna
Þurfa að verða samstiltar til þess að bænarþögnin geti
nað tilgangi sínum. Þar sem þessi skilyrði eru, er reynsla
^ir því að bænarþögnin getur verið einn af áhrifa-
lnestii liðum guðsþjónustunnar. Þeir sem mest hafa
Inælt rneð slíkri sameiginlegri hljóðri bæn, hafa talað
Uln >»sakramenti þagnarinnar“, og um hina heilögu þögn.
stefna hinir nýju víxlsöngvar við almenna guðs-
Pjónustu einnig að aukinni guðstilbeiðslu. Líka er það
^Sangur hinna sérstöku „lítúrgisku“ guðsþjónusta, þar
"em skiftast á sálmar, bænir, vigslsöngvar og ritningar-
estur, Ennfremur hafa breytingar þær, sem gjöra ráð
yrir „lítaníusöng“ við altarisgöngur og víxlsöngum við
larðarfarir, þetta sama markmið.
, ,'3á kem ég að öðru atriði. Það er fjölbreytni i guðs-
Pjónustum og helgisiðum. Breytingarnar á helgisiða-
°kinni stefna að miklu meiri fjölbrejdni en nú á sér
slað.
vér skulum athuga almenna helgidagaguðsþjónustu
þetta í huga. Þar verður strax fyrir oss sú breyt-
Jng. að miklu meira tillit er tekið til kirkjuársins og
nnna margvíslegu blæbrigða þess en nú á sér stað. Birt-
5*