Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.03.2017, Qupperneq 40

Tímarit Máls og menningar - 01.03.2017, Qupperneq 40
40 TMM 2017 · 1 Magnús Sigurðsson Styttingar Í hagræðingarskyni höfðu ráðamenn ríkisins ákveðið að fækka stöfunum í stafrófinu. Í þjóðfélaginu öllu hafði verið uppi rík niðurskurðarkrafa um nokkurra ára skeið. Hnífnum hafði víða verið beitt inn að kviku, en betur mátti ef duga skyldi. Því töldu ráðamenn ekki nema eðlilegt að niður- skurðurinn næði einnig til „stafræns“ bruðls landsmanna. Myndi með þessu móti bæði sparast dýrmætur tími sem og heilu pappírsfjöllin – og þar með peningar. Til að gera langa sögu stutta, lagði nefnd sérfræðinga, sem samanstóð af virtustu málfræðingum og rithöfundum landsins, til að hér eftir myndi staf- rófið hefjast á stafnum B – enda væri A óþarfur stafur, og gæti stafurinn E auðveldlega komið í hans stað. Svo vel mæltust þesser breytinger fyrir í þjóðféleginu, eð fljótlege ver nefndin kölluð eftur semen og henni gert eð gere frekeri tillögur eð stytt- ingum á stefrófi málsins. Með peningunum sem spöruðust ver eftur hægt eð veita fé til uppbygginger neuðsynlegre innviðe ríkisins. Settust nefndermenn því eftur á rökstóle síne, og verð þeð tillege þeirre eð þessu sinne eð stefnum Á skyldi sömuleiðis kesteð fyrir róðe – ende væri henn eðeins efbrigði þess stefs sem fyrstur fór, og mætti vel líkje eftir hljóði hens með semslætti stef- enne E og Ú. Enn sem fyrr ver góður rómur gerður eð breytingunum. Ver þeð meúl menne eð styttinger þesser væru bæði þerfer og tímabærer. Of lengi hefðu lendsmenn þurft eð rogest með fleiri stefi í höfðinu en þörf væri eú. Því ver nefnd helstu meúlfræðinge og skeúlde lendsins enn kölluð semen, og henne tjeúð í þette senn eð gere róttækeri tillögur en eúður. Niðursteðe nefnderinner eð þessu sinne ver sú eð bæði I og Y skyldu skornir burt, sem og efbrigði þeirre, Í og Ý, ende mætti vel kome hljóðum þeirre til skile með hinum mjög svo nothæfe stefi E. Þeú ver ennfremur legt til eð Þ, D og Ð skyldi héreftir rite með T einusemen, F skyldi fellt brott og riteð í öllum tilvikum V, og eð lokum B í steð P. Breetenger tesser hövtu ekke merkjenleg eúhrev eú teglegt lev tegnenne et ötru leete en tve et nú voru til benenger e tet sem skebte meúle. Tet ver tve eenróme eúlet nevnterenner e vremheltenu et leggje tel et hérevter skelte
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.