Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Side 29

25
Appendiks 1. Noter om ordet ‘finnvitki’
I Sylloge s. 168-9 har Brynjolfur Sveinsson skrevet en marginalnote til et sted i
Gpngu-Hrolfs saga, hvor dværgen Mpndull bekender sine onde gerninger.
Teksten, som svarer til Fornaldar sogur Nordrlanda III, 1830, s. 308, lyder i
håndskriftet: “Er eg dvergur j jordu biggianndi. Og dvergs natturu hef eg. Og
kann eg noga hagleikz konstra. For eg (wi hjngad ad eg ættladi ad heilla
Jngibiorgu konu Bjornns eda jallsdottur. Og hafa Jjær j burtu med mier. Enn
Bjorn saa mig giorst. og villda eg {m firer koma honum<-> kom eg Belltinu j
kistu hanz enn tok i burttu lijkilinn. Suo ad hann skilldi {>ess lijkligri til vera ad
hafa stolid Bellttinu<-> hef eg valided meinseme Jngebiargar, og snued allra
manna winattu fra Bjrnni”.
Marginalnote hertil:
Magica ars
finnvitke 1
vanheilsa 2
3 hugarfars hvarf
Hvis ‘finnvitke’ her kan opfattes som en personbetegnelse, er ordet let at
forstå: ‘udøver af finsk trolddom’; vitki, m., ‘troldmand’ forekommer i edda-
digte. Imidlertid står i noten ‘finnvitke’ tilsyneladende sideordnet med ‘van-
heilsa’ (jfr. i teksten ‘meinsemi Ingibjargar’) og ‘hugarfars hvarf’ (jfr. i teksten
‘snuit allra manna vinåttu frå Bimi’) og der foreligger da muligvis et hunkøns-
ord dannet til et adjektiv *finnvitugr ligesom ‘harSydgi’, ‘fjølkyngi’ til ‘har9-
udigr’, ‘fjplkunnigr’.
Saxo (Olrik og Ræder I 20) beskrev oldtidens troldmænd, som var i stand til
at omskabe sig og andre. Dette har biskop Brynjolfur uddybet nærmere i en
anmærkning som han har tilstillet Stephanius og som denne lod trykke i Notæ
Uberiores, s. 43, underskrevet M. Brynolfus. Her gøres der rede for, hvordan
“Sigurdus Fabnisbanus” byttede “vultum faciemque” med Gunnar inden han
red gennem ilden ind til Brynhild. Dette blev kaldt “At skipta LitumlColores
mutare". “Quin imo, non humanos modo vultus assumere & deponere; sed
bestiarum & ferarum formas, quas volebant, induere noverant: usi ad hane
rem incantationis & characteris genere, quos Finvika nominarunt, quasi Fin-
norum motum dicas: credo, quod illud artificium Finnis frequentissimum fue-
rit. Sané Gunhilda, Erici Blodoxij uxor, ab illiusmodi præstigiis male audivit,
Finlandica & ipsa, Ozuri Totonis filia”. Oversættelsen viser at finvika her skal
forstås som substantiv.
Et verbum finnvitka findes i Flateyjarbok spalte 346 (i udgaven II 76): en
enøjet mand (i Hroa {jåttr heimska) beskylder en anden for at have berøvet
ham det manglende øje: “f>u hafdir med {jer (Finna) ok keyftir {ju at {jeim at
t>eir finnuitkade or mer augat” (ordet Finna, som kræves af sammenhængen,
er oversprunget af skriveren). Her må finnvitka betyde: fjerne ved (finsk,
lappisk) trolddom. I en anden redaktion af den samme Jjåttr lyder replikken: