Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Page 275
267
hvordan A 29 i praksis har fået sin sprogform - hvis svenske indslag
efter stikprøver at dømme har højst vekslende styrke, i rammen til ps.
118 er det fx ganske svagt (jf. ndf.), i versionen af “Mechtilds tre Ave”
derimod altdominerende (herom nærmere i “En dansk Mechtildtradi-
tion?”, upubl.) det er aldeles uafklaret. Det kan fx i teorien tænkes
at skyldes at en dansker i Maribo har skrevet af efter svenske hånd-
skrifter med højst vekslende troskab - eller at han har skrevet af efter
både danske og svenske håndskrifter; endvidere at en svensker sam-
mesteds har skrevet af efter danske håndskrifter med højst vekslende
troskab - eller at han har skrevet af efter både danske og svenske
håndskrifter. A 29s sprogform kan således ikke uden videre tages som
bevis på at salmerammen hidrører fra svensk tradition. Men sprogfor-
men såvel som håndskriftets indhold af tekster med kendt svensk
parallel gør unægtelig en sådan tanke sandsynlig. -
Det er først og fremmest på det leksikalske plan at oversættelsen af
ps. 118 i AM 75,8°, med eller uden ramme, er opmærksomhed værd.
Én grund hertil er at dele af glosevalget kunne synes at støtte den
formodning at der ligger et svensk led imellem den danske bøn -
salmeoversættelse og orationer - og den latinske kilde, Vulgatas ps.
118. Det er en formodning der jo allerede a priori må erklæres for
sandsynlig når AM 75,8° indeholder tekster med kendt svensk parallel
og A 29s hele karakter i det mindste sandsynliggør at salmerammen
tilhører svensk tradition.
En anden grund til at AM 75,8°s oversættelse af ps. 118 rent leksi-
kalsk er opmærksomhed værd er at den giver oplagt lejlighed til at
påvise virkningen af den litterale oversættelsesmetodes såkaldte kon-
kordanskrav, som danske (bibel)oversættelsesforskere vist hidtil ikke
har skænket synderlig interesse - og tillige anledning til at drøfte
rækkevidden af denne oversættelsesmetodes anvendelighed som for-
klaringsmulighed, herunder om man i enkelte tilfælde må supplere
den med mekanisk glossarbenyttelse som forklaring.
Hovedærindet i det følgende er at gøre nærmere rede for disse
leksikalske træk hvorved oversættelsen af ps. 118 i AM 75,8°, med
eller uden ramme, især synes at påkalde sig interesse. Men først i al
korthed en karakteristik af sprogformen i bønnen som helhed (d.v.s.
salmeoversættelse med ramme, Bønneb. nr. 427).