Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Page 285
277
opslagsordet svepskål “ett jåmforelsevis ungt ord (ånnu ej Weste
1807), som under 1800-t:s forrå hålft småningom undantrånger det
gamla svepsak, ånnu hos t.ex. Weste, Fryxell, Palmblad, Dalin 1853
(jåmte svepskål).”
For at kunne tage ordet for en sikker svecisme må man jo imid-
lertid gardere sig imod at det blot skulle være en kalke, en direkte
oversættelse af et let gennemskueligt latinsk udtryk som har kunnet
dannes overalt til hver en tid. Og herved melder sig det vanskelige
spørgsmål om ordets, spec. førsteleddets, oprindelige betydning.
I salmens latinske forlæg står der calumniantibus (v. 121), calum-
nientur (v. 122)/ calumniis (v. 134), til calumnior ‘fordrejer retten,
fremfører en falsk og på chikane grundet anklage’ o.l./calumnia
‘falsk anklage, rænke’ o.l., afledt af vb. calvor ‘bruger udflugter,
lægger rænker, bedrager’, til roden ie. *kel-, *kol-, *ksl- ‘narre,
forhekse, bedrage’, jf. Walde-Hofmann art. calumnia.
GldOL sammenstiller med sb. svipe, svøpe ‘svøbe, pisk’ - og
oversætter svipesak med ‘forfølgelse’. Denne sammenstilling fore-
kommer dog ikke ganske indlysende når man betragter (det danske
og) svenske belægmateriale som helhed - svepesaklswebæsagh sy-
nes næsten altid at kunne udlægges som ‘falsk anklage, uretmæssig
beskyldning, påskud, spot’ og at være den gængse oversættelse af
lat. calumnia, jf. eksemplerne hos Sdw., hvorimod betydningen
‘forfølgelse’, som vel er den der er lagt til grund for tolkningen
‘svøbe, pisk’, kun er usikkert belagt - og i al fald sekundær.
Ifølge Sdw. og Hellquist. SEO hører førsteleddet snarest sammen
med vb. svensk dial. svepa ‘synes, være lig’, = norsk svipa, sveipa,
sb. islandsk svipr ‘udseende, syn som farer hastigt forbi, glimt’,
formentlig i aflydsforhold til vb. svøbe ‘kaste (ngt. omkring sig),
svøbe, indhylle’, hvortil i øvrigt også svøbe ‘pisk’ menes at høre;
sammensætningen skulle da oprindelig betyde ‘anklage som gives
for syns skyld’. Hellquist slutter dog sin art. svepskål med på orakel-
vis at forkynde: “Bildningen av y. fsv. svepesak år flertydig”. Og
man må i al fald erkende at den af ham og Sdw. foreslåede tolkning
efterlader ubehagelige tvivlsspørgsmål, lige såvel som GldOLs.
Først og fremmest det spørgsmål om man kan opdrive paralleller til
en sådan sammensætning, som forekommer noget ejendommelig,
både semantisk og orddannelsesmæssigt. - I øvrigt var det vel værd
at overveje at sammenstille førsteleddet med det (i forhold til svipr,