Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Síða 286

278
svepa ‘synes’) formentlig aflydende vb. svøbe ‘indhylle’ etc., sb.
(om)svøb, der måske - foreslået helt uforpligtende - kunne give
sammensætningen en betydning som ‘forklædt, fordækt anklage’
ell. lign.?
Udtrykket svepesak/swebæsagh synes således stadig at vente på sin
endelige, overbevisende tydning. Men det står fast at allerede i sin
egenskab af sammensætning - bestående af en afledning til den ie.
rod *sweib-, omend i uvis betydning og på uvist aflydstrin, + sb. sak
- kan det tydeligvis ikke være et oversættelseslån af lat. calumnia,
der jo er en afledning - og vel at mærke en sådan som næppe har
ladet sig opløse i let genkendelige sprogbestanddele (som fx justifi-
catio - retfærdiggørelse). Og er det ikke et oversættelseslån, så me-
get desto mindre vil man betænke sig på at erklære det for en
svecisme i danske middelaldertekster. - CP IV oversætter i øvrigt til
mine bespottere 12825'26, bespotte 12827, fortalelsæ 12913. - Det bør
bemærkes at når Hellquist. SEO (under art. svepskal) henviser til
ældre dansk svepesag, så må det vel, yderst ude, skyldes at
Molb.DG II 167 har en opslagsform Svepesag og herunder medde-
ler ét bevissted: “Beder for them som edher ont gjøre ok swepesak
giffuæ. Dsk. Post. Ms. af XIV sec. f. 130 a.” Det viser sig imidlertid
at denne postil er identisk med SøndEv. (i Brandts udgave heraf
finder man det af Molbech citerede tekststed 139), og da den som
ofte sagt er oversat fra svensk kan dens belæg på Svepesag umuligt
være gyldigt bevis for ordets forekomst i gida. Og når Sdw. (supple-
ment, under art. svipesak) henviser til et gida. svipesak, så er kilden
formentlig GldOL, hvis kilde igen er GldO hvor der som sagt kun er
belæg på ordet fra sikker svensk oversættelseslitteratur samt fra ps.
118 i AM 75,8°.
tha konj. ‘når’ (jf. CP IV 1319 naar) 3818 - Poul Lindegård Hjorth
fastslår i en omfattende undersøgelse (1965 272-275), som tilgode-
ser et materiale der formentlig er fuldt repræsentativt for det samle-
de gida., at brug af tha ‘når’ i ældre danske kilder ikke nødvendigvis
er et udansk fænomen; men han anser det samtidig for overvejende
sandsynligt at konjunktionen i denne betydning i oversættelser fra
svensk (som fx SjT, SøndEv. og PostU) er en arv fra de fsv. kilder.
tha her i AM 75,8°s oversættelse af ps. 118 kan således være en
svecisme.