Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Blaðsíða 289

281
en mand som Christiern Pedersen tydeligvis, via Luther, havde prøvet
at følge ånden, da han i 1531 udsendte sit Dauidz psaltere på dansk
efter Vulgata (jf. DSH 2 152). Det turde være overflødigt at tilføje at
den sidste ved sin fremgangsmåde har løst opgaven noget elegantere
end den første, både hvad stilens skønhed og klarhed angår. Jf. fx en
modsætning som AM 75,8° Mynæ læby the skule opræbe eeth loff 3818
over for CP IV Mine læbe skulle loffue och ære dig Herre 1319 - som
dog måske er en temmelig mat gengivelse af latinens Eructabunt labia
mea hymnum v. 171. Eller en modsætning som AM 75,8° Attergiff thin
thiænere, leffuende gør mik 2828 over for CP IV GVd vnd mig din
tienere ath ieg maa leffue 12320 - der jo dog kun er én udlægning blandt
flere mulige af latinens Retribue servo tuo, vivifica me v. 17; i en
moderne salmeoversættelse efter Vulgata hedder det her Gjør vel mod
din tjener; lad mig leve (Norsk 1906 142).
Den meget bogstavelige oversættelsesteknik kan være inspireret af
humanisternes forsøg på at hæve folkesprogene ved at efterligne lati-
nen (jf. Haastrup 1965 6). Men den skal dog nok først og fremmest
forstås ud fra middelalderens herskende syn på bibeloversættelse:
kunne man endelig ikke undgå det kætteri at oversætte Bibelen, så
skulle man i al fald tilstræbe den præcisest mulige gengivelse ikke
alene af grundtekstens indhold, men også af dens formelle træk. Den-
ne bestræbelse indebærer på det leksikalske plan ikke blot reproduk-
tion af ordklasser - at sb. gengives med sb., adj. med adj., vb. med vb.
etc. - samt til en vis grad reproduktion af orddannelsestyper - at
sammensætning gengives med sammensætning, afledning med afled-
ning etc. Den indebærer også hvad man kunne kalde leksikalsk sym-
metri eller sammenfald af leksikalske grænser - at altså ét og samme
ord i kildesproget altid korresponderer med ét og samme ord i mål-
sproget selv om der her er mulighed for synonymvariation, og at for-
skellige (ord)udtryk i kildesproget altid korresponderer med forskelli-
ge (ord)udtryk i målsproget selv om ordindholdet er det samme (eller
tilnærmelsesvis det samme), subs. selv om de forskellige ord kunne
oversættes med homonymer i målsproget, jf. eksemplet lære ndf. Ved
konkordanskravet (eller kravet om Verbal Consistency, modsat Con-
textual Consistency) forstås kravet om denne sidste art af overens-
stemmelse (i al fald overensstemmelsen mellem ét og samme gentagne
ord i grund- og målsproget). - Jf. NyoversåttningNT 272ff. m. hen-
visn., Nida and Taber 1974 15, Pedersen 1979 12.