Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Page 296

288
Den svenske salmeoversættelse af 1536, der har Luther som hovedfor-
læg (jf. Svensk 1536 Efterskrift 3ff.):
Svensk 1536 Myn nytelskan hadhe mich nar forgiort / at mine moot-
stondare forgåta tyn ord fol. 146 r.
Og O. Offerdahls norske oversættelse af Vulgata (1906):
Norsk 1906 Min nidkjærhed fortærer mig, fordi mine fiender glemmer
dine ord 146.
Grundbetydningen af græsk zélos, som foreligger i latinsk låneform i
Vulg., er ifølge Berg ‘heftig, lidenskabelig bevægelse’, deraf 1/ ‘beun-
dring, iver for noget’, 2/ ‘misundelse, skinsyge; vrede’ (i Det nye
Testamente). Christiern Pedersens Voc. 1510 har zelus... awen kerlig-
hed: goed begeryng mod nogen eller ond, Habel-Grobel ‘Eifer, Zorn;
Liebe; Eifersucht’. Her i ps. 118 går denne vox media klart i negativ
retning hvis man skal tro Christiern Pedersen - eller den er anvendt i
betydningen ‘nidkærhed’ hvis man henholder sig til Offerdahl og den
svenske salmeoversættelse af 1536, jf. at SAOB anfører ‘brændende
iver hos et menneske’ som betydning 2 af nitålskan og her henviser til
bl.a. dette sted i 1536-oversættelsen. Ud fra disse tolkninger må over-
sætteren af ps. 118 siges at have ramt meningen temmelig slet ved at
oversætte zelus med kærligheth. Når han gør sådan, kan det naturlig-
vis skyldes at han ganske enkelt har ment at det var kærlighed der fik
salmisten til at hentæres (tabescere) (for uden kærlighed til loven/sand-
heden/Gud ville han vel ikke lide ved at nogen havde glemt Guds ord)
- helt uforståeligt er det næppe i forhold til konteksten. Men det kan
tillige tænkes at skyldes at ‘kærlighed’ for ham har været den primære
betydning af zelus, og følgelig den som var ham påbudt af de litterale
oversættelsesprincipper (herunder også konkordanskravet; for hvis ét
og samme flertydige ord i henhold hertil altid skulle oversættes ens, så
var det vel alene af den grund nærliggende for oversætteren at vælge
den mest bogstavelige af ordets betydninger). Endelig kunne dette
tilfælde minde om den ureflekterede ordbogsbenytters klassiske fejl:
at gribe det gale nummer i betydningsrækken. I betragtning af hvor
lidet reflekteret oversætteren som helhed forekommer, er det sand-
synligvis én af de to sidste forklaringer der er den rette. Hvad der