Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 20

18
hed. Pá ferste side har forfatteren skrevet: »Picturæ qvarundam antiqvitatum Norvegicarum,
ex Mandato Dominj mej et magnj Mecænatis, Christiani Frisij, serenissimi Regis Cancellarij
Magnifici, Eqvitis aurati strenuj etc. á Petro Adolpho Canonico, et philosophiæ in Gýmnasio
Christianiensi, Lectore, A° 1627 collectæ, traditæ: et Ad Clarissimum virum, Doctorem Olaum
Worm, Haffniensis Academiæ professorem, transmissæ«. — Se Skonvig I, 217—234.
Den ledetrád, Worms udsendte tegnere har haft at folge, finder vi 1638 i et brev fra Worm
til biskoppen over Stavanger stift, Thomas Wegner (Epist. 383); her beder Worm Wegner om
at finde en student, der har forstand pá tegning, og sende ham ud med anbefalingsskrivelser
til stiftets provster og præster— i et brev allerede fra 1. november 1631 (Epist. 380) havde
Worm foresláet ham at tage en tegnekyndig præst eller student med pá en visitatsrejse. I
det forstnævnte brev opregner Worm de punkter, om hvilke tegneren skal skaffe oplysninger:
1) Stedet, i hvilket herred (provincia) og hvilket sogn, 2) beliggenhed, mod ost, vest etc., 3) stor-
relse, længde, bredde, tykkelse, 4) aftegne selve monumentets flade (faciem) og struktur, 5) til-
foje den tolkning, han kan give, 6) beboernes fortællinger om monumentet, selv om de er ‘fabu-
lose’, 7) bemærkelsesværdige begivenheder, der har fundet sted i nærheden, og andre omstændig-
heder, der kan hjælpe til en tolkning1).
Det er ogsá tydeligt, at alle hefterne mer eller mindre strikte folger dette skema. Utvivlsomt
er tegnerne draget ud med papir, pen og blæk, mál og máske et stykke kridt (jfr. dog p. 145).
De har afkopieret indskrifterne, tegnet monumenterne og skrevet deres beretninger pá lose ark
(jfr. 368 fol.), og' forst nár rejsen var til ende, har de smukt indfort dem pá sammenhængende
blade. Det fremgár nemlig klart af den rækkefolge, i hvilken stenene er anbragt i renskrifterne,
at den ikke kan svare til rejseplanen. Tager vi fx. det skánsk-blekingske hefte, vil vi se, at der
efter nogle skánske sten pludselig kommer nogle blekingske, sá igen nogle skánske og atter
blekingske. Ogsá hvad de andre hefter angár, vilde rejseplanen have været hojst springende og
upraktisk, hvis den skulde have fulgt tegningernes orden. For Jyllandsheftets vedkommende
gælder det, at tegningerne er ordnet i fire bunker efter de fire stifter: Árhus, Alborg, Viborg og
Ribe, der adskilles af de ovenfor nævnte blanke blade (i det ene tilfælde kun en blank side).
Vi kan derfor ikke engang af denne ordning se, hvilket stift Skonvig forst har berejst, idet
ordningen — der svarer til den i Worms trykte værk — næppe har noget med rejsen at gore.
Stenenes orden inden for stifterne er temmelig tilfældig og svarer ikke til rækkefolgen i Monu-
menta Danica.
!) Jfr. hermed Soren Abildgaards »Pro memoria« p. 207.