Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 264

Kapitel 20
»DANMARKS RUNEINDSKRIFTER« ATLAS.
Det er ikke svært at sige, hvorledes det ideelle runeatlas skulde være udstyret: Hver indskril't
bor være tydeligt og objektivt afbildet, sáledes at der ikke lades tvivl tilbage om noget punkt
i nogensomhelst indskrift; disse billeder kan ad libitum suppleres op med fotos af aftryk, optrukne
fotografier af sten og genstande, af illustrerende og oplysende tegninger.
Med de midler, der stod til rádighed i begyndelsen af trediverne, da billederne til DR. blev til,
var dette krav ikke svært at opfylde, nár det drejede sig om tydelige og klare indskrifter i en ikke
alt for ujævn flade; det var strax værre, nár der var tale om stærkt forvitrede tegn og meget
ujævne overflader, og endnu má en effektiv gengivelse af sádanne stene siges at være en
onskedrom; disse billeder horer fremtiden til.
Formálet med et runeatlas má være dels at give forskerne et indtryk af genstande og stene med
runer, deres udseende, karakter etc., dels at stille brugerne over for en objektiv indskriftsgen-
givelse, der, omend den ikke viser hver rune sikkert og tydeligt, sá dog gor opmærksom pá, hvor
usikkerhedsmomenterne findes; disse gengivelser má være af den art, at de tillader brugeren
selv at danne sit skon.
Dette kan gores ved hjælp af et uoptrukket fotografi ledsaget af et optrukket, hvor det optrukne
vejleder i brugen af det uoptrukne, medens dette pá sin side stár som en vidnefast kontrol af op-
trækningen. Det er det princip, der er sogt gennemfort i DR.s atlas; men man behover ikke at
blade mange sider igennem for at konstatere, at resultatet ikke alle steder er lige vellykket,
nogle steder endda mislykket.
Ganske vist findes der et ret anseligt antal indskrifter, báde pá sten og losgenstande, der kun
er afbildet i uoptrukket tilstand og dog giver et selv for den uovede filolog tydeligt og letlæseligt
billede af indskriften, sáledes at et kontrolbesog ved genstanden er overflodigt1). Der er ogsá et
betragteligt antal fyldestgorende uoptrukne fotografier blandt dem, der er ledsaget af optrukne
fotos, men der er tillige en del, hvor de uoptrukne billeder kun »dækker« fá runer. De grelleste
exempler er DR. fig. 773 VStrö, 659 VNöbbelöv og 624 Fosie. Det er især indskrifter, der lober
i buer pá meget grovkornede og ujævne sten. Grunden er naturligvis, at det er umuligt med statisk
lys at fá strálerne til at krydse alle stave; men adskillige kunde dog sikkert ved nye forsog være
blevet bedre.
De uoptrukne fotografier i DR. er imidlertid kompromis’er. De er taget med statisk lyskilde —
') Se i DR. flgd. figurer: 23—26 Slesvig, 54 0L.ogum, 596 Snoldelev, 728 Lund 1 (maskesiden), 758—60 Gárd-
116—22 Jelling 1—2, 319 Hobro 2, 554—55 Sandby 3, stánga 2 (delvis) for blot at nævne nogle.