Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 77

75
ved vábenhusderen, og han har ábenbart ikke — trods prospektet — fundet anledning til at
ændre sin redaktion.
Mens báde Rantzaus prospekt og pastor Lemvigs afskrift gengiver runerne korrekt, har Skon-
vig et par alvorlige og ganske uforklarlige fejl, idet han chokerende skriver dronningens navn
turui for þurui og har þusn for þusi, skont indskriften má have været tydelig overalt.
Som det fremgár af E. M.s læsning ovenfor, er runerne ar i karþi nu borte, mens ft i al't
er utydelige. Det forste vidnesbyrd om denne odelæggelse afgiver en tegning i Historisk Beskri-
velse over Thyrild Herred 1766 (MS.Add. 345 4:o p. 98 f.), og Abildgaard gengiver karþi sále-
des: +1 . . . og aft sáledes: +1 . . .; desuden fojer han en 1-bistav til R-runen i tanmarkaR.
Som fig. 144 viser, gengiver Skonvig side A og B som to sammenstodende sider og selve stenen
som trekantet, et forhold der sikkert vil virke overraskende pá de fleste, som har set stenen og
formodentlig bevaret det indtryk, at de to skriftsider stár modsat hinanden. Skonvigs tegning
afslorer herved en folelig mangel i det Jacobsen-Moltkeske runeværk, hvor man i almindelighed
ikke meddeler læseren noget nojere indtryk af runestenenes tværsnit. Her, som pá andre punk-
ter, má vi da vende os til Wimmers store runeværk, der altid bringer omhyggelige »planer« af
stenene, og tværsnittet af den lille Jelling-sten er netop en trekant. Skonvig har blot overdrevet
forholdene, og formskæreren er ikke sen til at udnytte lejlighedcn til at forværre sagen og gen-
give Skonvigs slanke sten som et overskáret rugbrod med plan top og fod, og set ovenfra. Thi
formskæreren kan kun have liaft Skonvigs tegning som kilde, da ogsá han viser runerne pá til-
stodende sider; men Worm har været mere opmærksom end ellers: han retter Skonvigs to fejl
ved hjælp af pastor Lemvigs indberetning, sáledes at metalsnittets indskriftsgengivelse er helt
rigtig bortset fra skillepunkterne pá side B.
Heller ikke her mærker man noget til, at denne indskrift var blandt de 11, Worm roser sig al'
at have undersogt. Indskriftens placering' pá snittet viser, at han kun kan have skænket stenen
den flygtigste opmærksomhed.
Worms translitteration med runer er en underlig blanding af præstens og Skonvigs resultatcr,
idet han tager præstens þusi, men Skonvigs turui. Hans oversættelse lyder: Gormo rex
tumulum lmnc conjugi suæ Thyræ posuit, quæ Daniam exornavit, d.e. Gorm konge satte denne
hoj for sin kone Thyra, sorn smykkede Danmark [nemlig med udmærkede bygningsværker og
kloge rád].
Her ender A. M. 367 lol.