Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 201

199
præster eller andre. Ser vi bort fra de tre u-runiske monumenter (0Hornum kirkedor, gravstenen
fra Vammen og karakter-stenene fra Norholm), er det fra Worm afvigende billedmateriale fol-
gende: fGudum, Gunderup 1 (derimod ikke Gunderup 2), Ferslev, Ars, Skivum, Hobro 2 (der-
imod ikke f Hobro 1), f Hjermind 2 og Sædding.
Med tilnærmelsesvis sikkerhed kan vi antage, at tegningen af f Hjermind 2 ikke er Mejers værk.
Dens overensstemmelse i visse henseender med det ‘redigerede’ snit i Worms Additamenta (der,
som nævnt, var ukendt for Mejer) fastslár, at báde dette og hin gár tilbage til samme forlæg,
formentlig en tegning fra sognepræsten i Hjermind1). En tilfojelse hos Jerne (med hans egen
hánd) under tegningen af stenen meddeler: »Denne [dvs. tegningen] skal af Pastoren samesteds
vere emfanget2), som beretter at denne er snart den eldste skrifft, oc derhos den storste3) sten<(.
Gennemgár vi de andre tegninger, som ikke er kopier efter Worm, ses det, at Gunderup 1,
Ars og Skivum (de to sidste afbildet p. 202f.) ved deres forvirrede runegengivelser danner en sam-
menhorende gruppe over for de andre tegninger, hvor runerne som helhed er læselige. Den
mand, der er mester for denne gruppe, kan ikke have tegnet de andre, og disse tre meget ringe
tegninger er derfor sandsynligvis tilsendt Mejer fra en meddeler pá egnen, og forholdet har for-
modentlig været, at Mejer — eventuelt efter at have modtaget tegninger af de nyfundne sten i
Ars og Skivum — har bedt sin hjemmelsmand om en frisk afskrift af den store Gunderup-st.,
livis runer hos Worm dels rummer flere gáder, dels angives som partielt ulæselige; det turde
nernlig være ret usandsynligt, at Mejer, dersom han selv havde været i Gunderup, ikke ogsá
liavde interesseret sig for den lille Gunderup-st. (af hvilke kun kopier efter Worm bringes hos
Jerne), hvorved han strax vilde opdage, at Worms stenkontur var fejlagtig (jfr. Skonvig I, fig.
100).
Hvad fGudum-st. angár, hedder det hos Jerne efter den sædvanlige indledning (p. 200): »Nocli
beretter Pastoren sammesteds, at skrifften skal heede« etc., sáledes at det ogsá her ligger nær at
antage, at báde text og tegning skriver sig' fra en lokal meddeler, i dette, som formentlig i de
andre tilfælde, sognepræsten.
Af Hobro-st. 2 har Jerne to tegninger. Den ene er ufærdig, idet den mangler grundlinjen (jfr.
Skonvig I, fig. 65—68), ligesom den savner stenkontur. Den anden (afbildet p. 197) gengiver hele
runeindskriften, og buens brede form er bedre i overensstemmelse med virkeligheden end Worms
snit. Stenkonturen er derimod ren fantasi. Jernes text meddeler, at denne sten hos Worm »icke
er rett effter sin form oc skrifft meddellit«, hvorefter Worms læsning og tolkning gengives. Pá
næste side folger i)ladsbeskrivelse, en sagnagtig meddelelse om stenen samt nederst Mejers trans-
litteration, transskription og oversættelse (jfr. p. 204); men ikke et ord rober, om tegningen skyl-
des Mejer selv, eller om han i det hele taget har været pá stedet4). Men — som ved Gunderup-
st. — tor man gá ud fra, at hvis Mejer selv havde undersogt stenen, vilde han ikke have undladt
ogsá at betragte den nu tabte Hobro-st., og hans tegning kunde da ikke, som hos Jerne, blive en
1) Fra 1617 (ell. 19) —■ 1664 var Christen Federsen
Bjerregrav i embedet.
2) Hvis denne passus er skrevet ordret af efter Mejers
original, kan den vel kun forstás sáledes, at Mejer ikke
har fáet tegningen direkte fra præsten, men af en anden
med meddelelse om, at den (vistnok) stammede fra stedets
præst.
3) Ordet ’storste’ má være fejllæst for ’forste’. Mens
Foss skriver, at stenen har stáet ved Hjermind, og at
den »skal være skikked til Kiobenhaun«, har Jerne: »er
til Kiobenhafn skickeU.
4) Nár Foss (bi. 10r) under Worms læsning skriver:
»Sáledes D. Worm; jeg læser det som her efter folger«, er
dette blot at betragte som hans redaktion af Jernes text.