Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 136

134
fert: »31. Augusti tissdagen bleff min Son Anders Ionassen begraffuit, fod i Hasle 1640 den 18.
Augusti, var 12 Aar 10 dage«. Ogsá sennen Hans má være dod (mellem 1635 og 1645), da han
ikke er nævnt i skiftet.
En mere glædelig tildragelse kan Skonvig indfore i dábsregistret (fol. 5V), og med stolthed og
glæde har han opregnet báde gudmoder og faddere ved sin yngste datters dáb: »24. Okt. 1647
bleff Anna Ionæd. dobt, fod i Hasle [i marginen: fodt 15. Okt.], faderen Ionas Andersen L. P.
Moderen Maren Bentzd. frue Magdalene Frijs til Lystrup Barhinder; faddere: Velb. Peder grubbe
til Lystrup, Her Christen i Froslov, Hr. Iesper i Olstrup, Hr. Greers i Nordrup, Lauritz Anderson
i Brentved [Bregentved], Karen H. Lauritziss i Vetterslov, Maren Basmus Iensons i Faxe. Sitzill
Iens skreders i Braaby«.
Hvorfor det var Lystrupperne og ikke Bregentvederne og Gisselfelderne, der hædrede præsten
med deres nærværelse, ved vi ikke, men at disse to af stand og den talrige præsteskare var til
stede, viser os, at Skonvig ikke var en ensom mand. Og hvis han, i modsætning til den stakkels
Peder Basmussen, der mátte aflose Skonvig som skibspræst, havde gaver pá prædikestolen,
skulde hans ungdoms oplevelser vel give ham stof til megen god underholdning hjemme og ude,
og hans samarbejde med Worm har vel ogsá givet ham en extra nimbus af lærdom.
I de 18 ár, Skonvig havde været gift, da ægteskabet velsignedes med datteren Anna, har han
og hans hustru altsá fáet i alt fald otte born, af hvilke sex overlevede dem. Ved Skonvigs dod
var, af dotrene, Margrete gift med herredsfoged i Tuse herred, Peder Pedersen i Gislinge, de
andre havde formyndere ved skiftet. Hans hustru, Maren Bentsdatter, má være dod for ham,
dog næppe mange ár for, eftersom svigersonnen i boet noteres for en gæld pá 40 dlr. 2 y2 mk.
»till den sl. quindes begraffuelse«.
I ovrigt synes det, som svigersonnen ved Skonvigs dod har taget sagerne i sin stærke hánd.
Forst har han — ifolge skiftet — efter kgl. maj. nádigste anordning og efter hans derpá meddelte
tcstifikation, dat. Roskilde 15. juni 1664 »till samptlig Arffuingernes gaffn och beste« tilforhand-
let sig præstegárden, som han ved skiftet solgte til Skonvigs efterfolger for de udgivne penge,
106 rdl. plus 20 rdl. »for hans bekostning«; dernæst pátog han sig frivilligt formynderskabet for
Maren, og endelig gav han pá sin hustrus vegne afkald pá hendes arvepart til fordel for de yngre
soskende. For sit tilgodehavende i boet (jfr. ovfr.) tog han bl.a. sin svigerfars gamle sobelshue
samt en del husgerád.
Hvad sonnen Henrik var blevet til, fremgár ikke af skiftet -— blot, at han hverken var præst
eller degn; men hen imod skiftets slutning forekommer den passus, at nár Skonvigs efterfolger
»i morgen som er St. Michels dag« overtager præstegárden, da gælder dette ikke skolen, som skal
være Hendrich Jonesen forundt pá nogen tid at have sit værelse derudi, medens han lader
udtærske en del korn, som han haver i en stak i gárden.
Blandt de ting, Henrik udvælger som sin arv — tvende sosterlodder — kan nævnes Skonvigs
bogsamling, 46 gamle boger, der vurderedes til 4 sk. pr. stk.; foruden sengetoj, mobler (to be-
slagne kister, en kistebænk o.m.a.) og kreaturer tog han noget krontin, noget gammelt messing
og tin, tre sække, en skovsav, en skærekiste, kobbergryder, en torvespade, to vinfade etc., kort
sagt, hvad der horer til en landhusholdning, nár lige bortses fra biblioteket.