Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 133

131
til biskop Mads Jensen i Skáne om at give Ionas Andersen, der er sendt til Skáne for at opsoge
gamle monumenter, sin anbefaling til provster og præster i stiftet om at være ham behjælpelige1),
og hertil kommer den allerede hos Suhm anforte notits i Odensebispen Hans Michelsens dagbog2)
9. august 1627 (pá latin): Har anbefalet Jonam Andræ Norvegianum, anbefalet mig af hr. kans-
leren, til de herrer provster og præster for undersogelse af runemonumenter. Til de jyske bisper
er der sikkert udgáet lignende breve; det er ikke lykkedes at finde spor af dem, men ad anden vej
kan det fastslás, at Skonvigs rejser her har fundet sted de(t) folgende ár (jfr. p. 132).
Skonvig blev altsá skibspræst 21. marts 1628, og allerede samme ár gjorde han tjeneste pá
»Hektor«3). Hvordan gik det nu til, at denne mand, der havde studeret ved to universiteter og
havde gjort sig fortjent af sit hjem-stifts bisp og af en hos kansleren sá velanskreven mand som
Worm, blev skibspræst? Thi, som Lind skriver4): »Et Blik paa vore Skibspræsters Liv og Levnet
vil snart bringe os til den Erkændelse, at vi altfor ofte have Mennesker for os, der havde fort et
forfejlet Liv, og som ikke havde kunnet opnaa nogen anden Stilling i Samfundet. Felt- eller
Skibspræst kunde enhver studiosus blive, selv om alle andre Sunde vare tillukkede for ham.
Fandtes der ogsaa enkelte Skibsprædikanter, der havde opnaaet Magistergraden, sá vare de desto
flere, som for Fodens Skyld havde maattet standse paa Studiernes Vej«, og han kunde have til-
fojet, at hovedparten af »magistrene« var præster, der pá grund af dárligt levned (som regel noget
med drik eller kvinder) var blevet domt fra deres embeder. Gár man skibspræsternes generalie-
blade efter, finder man hos de 78, som Lind nævner, folgende forseelser: vold, grov forsyndelse
med kvindfolk, mishandling af en pige, gæld, uskikkeligt levned med en præsteenke, bestikkelse,
oprorsk adfærd mod rektor og det akademiske senat, radering i testimonium, drab, bestandige
stridigheder og (i sex tilfælde) lejermál. Om flere horer vi blot, at det er præster, der er afskedigede
fra deres embeder, uden at grunden nærmere angives. Og sá var Skonvig skibspræst i syv ár, et
relativt langt áremál, selv om der ogsá foreligger tilfælde, hvor nogen har holdt ud (eller máttet
holde ud) i længere tid5).
Det er kun muligt at gisne om grunden til Skonvigs forste skridt pá den gejstlige lobebane.
Der er nemlig intet, hverken i hans fortid eller i hans senere liv, sá vidt det er bekendt, der
antyder, at han skulde have været i besiddelse af skavanker, der hindrede ham i at blive al-
mindelig landpræst, ej heller horer vi om, at han skulde have begáet særlig gale streger. Naturlig-
vis er det muligt, at han har haft brug for at lobe hornene af sig; men mere sandsynligt er det vel,
at runerejserne har lagt sá meget beslag pá hans tid, at han ikke har kunnet passe sine studier;
det fremgár ikke af universitetsmatriklen, at han nogensinde har opnáet en grad, og da han hel-
ler ikke findes blandt kommunitetsnyderne, er det muligt, at han horer til dem, »som for Fodens
Skyld havde maattet standse paa Studiernes Vej«.
Inden han blev skibspræst havde han formentlig sogt andet embede. Ifolge Lampe blev Skon-
vig 1628 kaldet til Finnaas i faderens provsti. Der var opstáet uenighed om de nye emner, men da
den kandidat, der fik de fleste stemmer, »ikke fandt vedkommende Provsts Bifald, der gjerne
') Kancelliets Brevbnger 1627—29 p. 82. 5) 23. maj 1594 tilskriver kongen Sjællands bisp, Peder
2) Jfr. Kirkehist. Saml. 3. rk. V, 346 note 2. 'Winstrup, at han skal skaffe et ledigt kald til en brevviser,
3) Lind: Kong Kristian den Fjerde p. 421. hr. Soren Nielsen, som ‘pá 15 árs tid haver ladet sig bruge
4) O.c. p. 415, jfr. Louis Bobé: Bremerholms Kirke. udi vor tjeneste for en slcibspræst’, Danske Kirkelove II,
1920. p. 143. 520 f. nr. 681.
9*