Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 29
27
SKOVLÆNGE-STENEN
Lollands sdr. hrd. Maribo amt (Worm p. 263, DR. no. 213, Skonvig I, 10).
Skonvig opgiver fejlagtigt herredet som Fuglse, en fejl der gár igen hos Worm. Skonvigs
tegning (fig. 15) er 14 cm hoj (lang) og gengiver stenen liggende; hans stenmál, 157 x 94 cm,
svarer til E. M.s 140 x ca. 106 cm og er sikkert nogenlunde rigtige, da hele stenens længde da var
synlig; men proportionerne er ineget forkcrte. Snegleornamentikken har Skonvig ikke fattet,
og han har heller ikke angivet afstanden þi - akn.
Skonvigs afvigelser:
qstarþi • risþi - þansi
- guta -
E. M.s læsning:
: ^starþr : rasþi : stin : þasi
: qítÍR : iuta : faþur :
: sin : harþ(a) :
: kuþan : þiakn :
h a r þ a n
guþan -
Astard rejste denne sten efter sin fader Jyde, en meget velbyrdig thegn.
Fejlene ^starþi, risþi, guta og guþan er umiddelbart forstáelige; de skyldes svigtende
opmærksomhed, dárlig belysning ell. lign.; men hvorledes fremkommer læsemáden þansi for
þasi? og harþan for harþa? Naturligvis kunde Skonvig godt, mens lian stod og aftegnede
stenens indskrift, genkende det almindelige pronomen og sá uden at se nojere efter skrive þansi,
som er den hyppigste form; men hans afskrifter tyder ikke pá, at denne forklaring er den rette.
Fejlen minder mere om skrivebordsfejl, og den er pá vor vej gennem Skonvigs tegninger et forste
varsko om f>den anden fejlkilde« (jfr. p. 23), rentegningen, den oprindelige afskrivers afskrift
efter sig selv; og at de foreliggende tegninger er rentegninger, fremgár af deres og blækkets ens-
artethed og papirets renhed. harþanforharþa skyldes antecipering af n i det folgende kuþan;
det er derfor sandsynligt, at fejlen er begáet, ikke ved stenen, men ved skrivebordet.
Træsnittet (fig. 16) har þiagn for Skonvigs þiakn; hvad stenkontur, runer og rammestreger
angár, er alt gjort regelmæssigt og normaliseret. Worm oversætter: Osterdi lapidem hunc posuit
in memoriam Gutæ patris sui, exercitus boni ductoris, d. e. 0. satte denne sten efter G., sin
fader, hærens gode anforer. Om oversættelsen af de sidste tre ord, se p. 125.
Abildgaards afvigelser:
qstarþirisþi
tuta
Kornerups afvigelser:
harþan guþa
guþan
^starþi
kuta
h a r þ q.
Abildgaards tegning (p. 210) stár, hvad proportionerne angár, ikke sá lidt over Skonvigs, men
hvor er hans læsning ringe! Ikke blot gentager han alle Skonvigs fejl, sá man má tro, at han har
haft en afskrift af Worms snit ved hánden, men det er lykkedes ham at fá indskriftens fire linjer