Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 238

236
Det behaver ingen nærmere kommentar, at en indskrift af denne karakter ligger over Kruses
evner; men (jfr. ogsá under Abildgaard p. 209) manglerne ved Magnus Petersens selvstændige
tegning i Thorsens runeværk (no. 48) viser, at det er en vanskelig indskrift.
Magnus Petersens læsning:
: fraystain : sati : stain : þinse : uft.
kurþ : laf(i) : m(ii) : sin : (b)ruþur : sik
(u)(i)ltaa.........
U
................... Irekia:a :
(i)u(i)s : (e)þi i1)
Vi henviser endelig til Kruses tegninger af Árs og Skivum, der er behandlet i kapitel 13, under
Hans Mejer, hvor man ogsá vil finde Kruses mening om Mejers mystiske karakter-sten i Norholm
og om Vammen gravsten (p. 205); billedet kan afrundes med Kruses omhyggelige revision af den
vanskelige indskrift pá Gunderup 1 (p. 61) og hans kommenterede gengivelse af indskriften pá
Jelling 2 (p. 73), der viser hans nogterne indstilling og hans begrænsning.
Kruse er exponent for de gode amator-arkæologer, uden hvilke dansk videnskab ikke kan tri-
ves. Opfyldt af en brændende kærlighed til landets, det vil for ham sige Jyllands, fortidsminder
anvendte han sin manddom og alderdom til at yde sit bidrag til deres oplysning med pen og
pensel. Betragter man hans originaltegninger — gouacher er de alle —, glædes man, ja, rores
dybt over den rene, kraftige farveklang, der dels er en folge af dækfarvens natur dels af malerens
naive farveglæde. Ses de i sort-hvid reproduktion, bliver det glatte, lidt slikkede — især i formen
— overdrevet i uretfærdig grad.
Nár Kruse beskedent skriver, at han har været sá heldig at opdage flere runestene, er vi ldare
over, at det ikke har været held alene. Adskillige er de steder i DR., hvor man under stenbiblio-
grafierne ved hans navn finder: forgæves eftersogning. Overalt, hvor den ældre litteratur om-
talte indskrifter med runer og sære tegn, eller hvor han selv ved ivrig sporgen kunde opspore
sten, har han ikke skyet nogen moje for at finde frem til dem2). Bortset fra hans egne nyopdagel-
ser skyldes de eneste nu existerende tegninger af 71 þHammel 2 og af 146 fFerslev 23) Kruse,
og han har leveret et vigtigt bidrag til tolkningen af 106 fOrum.
*) Denne transskription afviger ikke lidt fra den af Lis
Jacobsen i FestskrErslev. 1927. p. 87 givne, hvor forf. i sin
iver efter at pávise Magnus Petersens betydning for Wim-
mer læser mere, end tegningen tillader, ligesom Magnus
Petersens tegning blot er stillet saminen med Abildgaards
usle »tegning« og ikke med Kruses.
2) 152 Galtrup, der i Pontoppidans Atlas angives som
ulæselig, lokker ham, og han leverer en ganske vist noget
fejlfuld tegning af runerne. Pá den anden side blev han ikke
selv klar over, at 75 Sale 1 var med udslidte reliefruner. —
Fra Kruse har vi forklaringen pá, hvorfor 164 fVrejlev
ikke er mere.
3) Det i Nationalmuseet opbevarede sværteaftryk (med
skomagervox) af denne sten (jfr. DR. fig. 357) má være
Kruses.