Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 58

5G
tTORUP-STENEN T.
Vang sogn. Hundborg hrd. Tisted amt (Worm p. 292, DR. no. 154. Skonvig I, 58).
Skonvigs tegning (fig. 89), den eneste der kendes af stenen, raáler 11,5 cm.
Skonvigs læsning:
-s
^sa : sati : stin • þqnsi : aftÍR : tukuxkalin • xa : úair • sin : kuþ^n •
is uarþ : uikin • k : aufu : hiþi :
• uk • ua : s : him(þ)iki •
saga : iutis •
Áse satte denne sten efter Tok . . . sin gode (fader?), som blev dræbt pá . . . hede og var NN. s
hirdmand.
Skonvigs tegning er, som man ser, brugbar, omend der er huller. En ledetrád for bedoinmelsen
yder runestenen fra nabosognet, Sjorind (DR. no. 155), som samme Áse satte efter sin mand
ömunde, der var Finulvs hirdmand. Man kan strides om, hvorvidt afdode, for hvem Torup-
stenen er rejst, har været Áses fader eller hendes ene mand; det er ikke til at afgore, nár man
kender Skonvigs upálidelighed i tvivlsomme tilfælde; naturligvis kan Áse have været gift to
gange og som Tryggevælde- og Glavendruj)-stenenes Ragnhild have sat sten over begge sine
mænd; men mod denne læsning er at indvende, at selv om der kan læses uir, mand, ægtefælle
pá stenen (ganske vist med a-bistav over u-bælgen), sá stár der foran uir to runer, nemlig en
kort lodret stav efterfulgt af et a + skilletegn: afstandsmæssigt og pá grund af det foregáende
ords slutrune n, der som bekendt hyppigst netop findes som enderune, synes disse Lo runer at
mátte hore til det ord, der stár mellem afdodes tilnavn (som ender pá r) og det folgende sin,
og runeantallet passer da til faþur. Man liar ingen garanti for, at stednavnet aufu hiþi er
rigtigt gengivet, idet en til aufn svarende lokalitet ikke kendes. Hirdherrens navn er i DR.
l'oresláet tolket som fejlskrift for saka : autis, gen. af Saka-Aulifí, hvilket forekommer rimeligt
med hensyn til tegningen, idet disse runer synes at have stáet kraftigt og tydeligt. Navnefor-
bindelser med Saka- kendes dog ikke fra dansk.
Mens Skonvigs tegning viser stenen, sáledes at man ser dens »fodside«, viser Worms snit (fig.
90), der i ovrigt hviler pá Skonvig, en stáende sten, mere klumpet end Skonvigs slanke tegning.
Indskriftsgengivelsen afviger pá talrige steder fra Skonvigs tegning: det forste ^ med svagt
opadskránende bistave er blevet et decideret f; tuku er blevet tugu, tilnavnet herefter begynder
med et sikkert A, den forste rune efter tilnavnet er blevet til i, mens prikkerne efter a er forsvun-
det, binderunen ua er ændret til un og sin til sun; i him(þ)iki er to runer ændret, saga
er blevet til saka og med ensidige a-runer. Alle disse ændringer skyldes, sá vidt man kan se,
træskæreren, undtagen rettelsen sin til sun, som Worm sikkert har dikteret. Store forskelle
mellem manuskriptets og den trykte text viser, at Worm har arbejdet meget med indskriften i
korrekturen. Manuskriptet har sáledes: ‘suner sin guden’ over for den trykte texts ‘javair sun
guden’. Worm oversætter: Osa lapidem hunc posuit Tychoni anglico filio Iauardi, Isyardum