Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 35

33
ár 1455 efter Christi fodsel, da lod Gangulf og hans son Oluf hugge disse bogstaver og symboler
— og tilfojer: máske bor der læses ‘eft’, sá meningen bliver: Gangulf lod hugge disse runer efter
sin son Oluf, ár 1455. — Worm kommer ikke nærmere ind pá sin opfattelse af wigatarona,
som han oversætter ved ‘has literas et characteres’, men i sin alternative tolkning blot ved ‘runer’.
Det gælder her som ved andre majuskelskrifter, at de ikke ligger sá godt for Skonvigs hánd
som runerne, fordi de kræver særligt tegnearbejde, og der kan ikke være tvivl om, at de indvik-
lede bogstaver er blevet endnu engang forringede ved rentegningen, som her er foretaget med
lineal og passer. Abildgaard besogte korset 1762, fá ár for det blev klovet og anvendt dels til
brolægning dels til stensætning i en dam. Hans tegning viser ham midt i hans speciale, og ved
siden af Skonvigs skoledrengetegning er den et rent kunstværk. Men reelt giver den ikke mere.
Ogsá den er en rentegning. Originaltegningen ses i Danske Slotte og Herregaarde III. 1943. p.
288; der er ikke megen forskel pá de to Abildgaard’ske tegningers bogstaver, derimod pá disses
placering og storrelsesforhold. Pá Skonvigs tegning kan man uden vanskelighed læse ringind-
skriften, den nederste tværlinje samt indskrifterne i de fire korsarme; derimod er det ikke let at
fá mening i den ovre tværlinje. Pá Abildgaards tegning ser denne linje klar og tydelig ud, men
indholdet er af en sádan art, at Abildgaard má have læst og tegnet forkert; kun stednavnet har
han opfattet rigtigt. Denne linje má altsá allerede pá Skonvigs tid have lidt af vejr, vind og
transport, og pá Abildgaards tid har den naturligvis ikke været i bedre stand1).
Julskovkorset er et gotlandsk ringkors af den for oen karakteristiske type, der bedst kendes
fra Valdemar Atterdags kors, som 1361 rejstes til minde om hans sejr og som gravminde over de
faldne. Stenarten har været gotlandsk kalksten, der ikke er særlig modstandsdygtig, indskriften,
med majuskler, begyndte forneden i ringen og fortsatte med overste linje i tværarmen; pá kors-
armene uden for ringen læstes evangelistnavnene. Under Lukas var der indristet en labyrinth
(som Abildgaard har overset), mens to forskellige symboler, eller snarere to bomærker, sás pá
de lodrette arme inde i cirklen (kun det overste medtaget af Abildgaard). Biskop Engelstoft har
pávist2), at korset má være importeret fra Gotland af Emike Kaas til Gelskov, der 1576 blev
lensmand pá Gotland og o. 1580 blev gift (anden gang) med Hilleborg Lindenov, med hvem han
fik Julskov. 1584 forlod Emike Kaas Gotland, men dode, inden han náede sit gods, i Ystad.
Efter Skonvigs og Abildgaards tegninger synes indskriften at mátte læses:
Ringen: epte : gutz : bord : M : C : D : XLII : ta : let : Gengulf :
^ ^ Skonvig: iareda : vigatarona | oc hans : son : Oluf
Ábildgaard: leveda : vigia : garde : | oc lians : son : Olaf
Korsarinene: |S:] Marcus - S: Matheus - S: Johanes - S: Lucas
Af dette kan uden vanskelighed oversættes: Efter Guds byrd 1442 lod Gengulv i Levede(?)
. . . og (o: sammen med) hans son Olaf.
Skonvigs og Abildgaards læsninger ‘vigatarona’ og ‘vigia garde’ er lige meningslose, og selv om
‘vig’ i forste led og ‘ar’ i andet er fælles, tor man alligevel ikke slutte, at disse bogstaver er rigtigt
i) Jfr. ogsá amtmand Adelers indberetning til Danske
Kancelli (Hist. Aarsskr. f. Svendborg Amt. 1916. p. 101 f.):
Bogstaverne »synes til Dels at være udslidte og fordærvet
baade af Tiden, saa og af uforstandige Folk, som har gra
vet med Jern derudi«.
2) Saml. t. Fyens Hist. og Top. V. 1871. p. 258 ff.
3