Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 209
Kapitel 14
S0REN ABILDGAARD
1718—1791.
»KÍ0bstedernes ældste Privilegier, og om derunder nogle Sigiller. — Gamle Documenter paa
Herregaardene, lios Præsterne, Herredsfogeder og andre. — Gamle Vaabener, Inscriptioner. —
Ophængte Faner. — Ældgamle Mynter at eftersporge. — Runesteene at eftersporge overalt. —
Rare Situationer. — Besynderlige Bygninger enten af Klostre, Kirker, Herregaarde. — Heden-
ske Altere, Gravhoie, og deslige, af nogen besynderlig Storrelse eller Structur«.
Denne huskeseddel stár pá Abildgaards promemoria fra 1766 i Thott 750 foh (Kgl. Bibl.), et
promemoria, som indeholder en vel af Langebek o.a. udkastet fortegnelse over de mindesmærker,
Abildgaard skulde besoge; de enkelte poster kan se sáledes ud, nár det gælder runesten. Gudum
[Pro memoriaj: »1 Kirkegaards Muren en Runesteen«. [Optegnelsen pá stedet]: »Runestenen er
nu ikke mere til. Ligeledes har der været en Runesteen paa en Hoi eller Dys Vesten fra Kirken,
men Stenene ere sprængte og denne Hoi tillige med fleere fortumlede«, eller Gunderup [Pro
mem.]: »1 Kirkegaards Diget en stor Runesteen«. [Optegnelsen pá stedet]: »fandtes, men Bogsta-
verne vare meget ukiendelige«, »... Runesteen over Kong Snio ....«, »Blev paa det nojeste
examineret, men all Skriften som har været der ]»aa kan ikke nu kiendes, dog fik ieg en Deel
der af« etc. Dette var, hvad Ahildgaard rejste efter, ár efter ár, fra 1756 og' til 1777.
Skonvig kom fraNorge. Det samme gjorde Abildgaard, der blev Danmarks forste professionelle
antikvariske og dermed ogsá rune-tegner, opdraget af Jac. Langebek pá antikvariske rejser, hvor-
efter han blev ansat ved Geheimearkivet under Langebek.
Soren Pedersen Abildgaard var fodt 18. februar 1718 i Flekkefjord, hvor faderen, Peder Han-
sen, var tolder. 1737 blev han student i Christianssand, studerede en tid naturvidenskab og tegne-
kunst, men gik sá over i praktisk virksomhed; ved sit giftermál 1739 betegnedes han som dag-
lonner. I evrigt vides der ikke meget om hans liv og færden, forend Langebek tog ham med som
»miniaturearbejder« pá en antikvarisk rejse til Sverige og Dsterselandene, hvor han kopierede
segl, facsimilerede dokumenter og tegnede monumenter af betydning for fædrelandets historie.
1755 blev han ansat som ulonnet arkivtegnemester ved det kgl. Geheimearkiv og áret efter1)
sogte han kongen om mod fri befordring og 300 rdl. árlig at mátte aftegne Monumenta Patriæ
sável i hovedstaden som i provinsen; fra dette ár og til 1777 rejste Abildgaard ud i landet, teg-
nede, beskrev og kopierede. Den af Captain Ridder Abrahamson og professor Skule Thorla-
P Jír. PersonalhistT, 2. rk. I, 148 íf.