Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 206
204
Kruses tegning er publiceret af Finn Magnusen i Antiquarisk Tidsskrift 1843—45, »dog«,
skriver Kruse med nogen forbitrelse i tillæg 1 til »Norrejyllands Mærkværdigheder«, hvor han
bringer en revideret gengivelse af indskriften, »efter forudgaaende Rettelse af Hr. Universitets-
bibliothekar Thorsen, der paa dette Sted har seet med Briller ligesom ved hans Undersogelser
andre Steder«. Med autodidaktens stædighed fastholder Kruse i sin reviderede gengivelse báde
iau (for þau) og den fejlagtige læsning af tqnmarku. Mærkeligt nok har Magnus Petersens i
ovrigt fortræffelige, selvstændige tegning i Thorsens runeværk (no. 23) ogsá iau.
HOBRO-STENEN 2
Jfr. foran p. 47, 197 og Skonvig I fig. 65—68 (Jerne bl. 8).
»D. Olaus Worm, er denne steen icke rett, effter sin form oc skrifft, meddellit, huilcken til
Hogbroe ved kirckegaarden ligger, oc lyder Worms skrifft saaledis«, hvorefter Worms læsning
og oversættelse citeres. Pá bl. 8V folger sá: »Denne sten liger til Hogbroe hos kirckegaarden, den
skal af forstningen verit staaen ved Gudenmoe i Marcken, huor i forige tiider en Slagtning er
sked, huor under er lagt Feltherren som i trefningen blef, oc der begrafuit, hand skal hafue verit
en Grefve. Ao 1368. oc da kircken udi Hogbroe skulle byggis blef den der henfort, mens icke for-
brugt. Er saa ved kirckegaarden hensat, liger nu i en Puttemagers gaard ved kircke vollenn.«
Transskriptionen under de udtrukne runer lyder: durir risdi sten doesi eufti Kerl hin
gud oe (ell. aa) fyleke sin herde gudden Tryg, og herunder: Durir risdi sten doesi eufti
Kerl Hin, Gud oe fijleke sijn, Herde Gudoen Trijg.
j-ÖSTER HORNUM KIRKED0R
Hornuni hrd. Álborg amt (Marmora Danica II, 234, Jerne bl. 17r).
»Denne figur er en kircke dor til Horrum anden kircke. Mand beretter, at denne kircke Ao 1172
er bygt, oc denne dor ferdig giort, har hand disse figurer derpaa af en steen annotiret, oc stenen
til fundament til kircken forbrugt, denne sten har staait paa it berg ved Horum. Denne dor er
4 aln lang oc 2 aln bred, en gamel Mand dersammesteds beretter, at denne Ruhnesten skulle oc
hafue verit 4 alen hoy oc 2 aln bred. denne dor er med Jern beslagen, som herneden er at see. —
Denne er i Hornum herrit oc Hammer Syssell.«
Dorens smedejernsbeslag indeholdt ikke runer, men kors, bomærkeagtige íigurer og to smá
mænd med oprakte arme. Kruse skriver om den i »Norrejyllands Mærkværdigheder« 1. bind.
1843. bl. 50: »De i Marm.Dan. etc. ommeldte Hieroglyfer som skulle findes paa Kirkedoren, er
ikke meere til. Ved en Hovedreparation som den gamle Kirkedor 1833 har været underkastet,
er denne Indskrift formodentlig gaaet tabt.«