Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 40

38
Nordsidens indskrift var ifolge sagens natnr den mindst medtagne, men her mátte dog Y og
M i QVEM og de to N’er i NON helt fornyes (og af V og N, N sás 1872 ikke mindste spor).
Allerede Skonvig kan derfor liave stáet over for en forvitret og' galt opmalet indskrift; og det
skal anfores, at Damgaard meddeler, at ordene SVGGESTIO og DESES oprindelig var skrevet
SVGEESTIO og DESGS, idet »denne Ombytning var skeet ved Indskriftens forste Indsættelse«,
en fejl der rettedes ved restaureringen. En god halv snes ár for Skonvigs besog, 1619, var der
blevet rejst et vábenhus ud for nordindgangen, hvorved bogstaverne ETVR QV var overfort
til vábenhusgavlen. Disse seks majuskler har Skonvig ikke medtaget.
En bedre forstáelse af indskriftens tilstand pá Skonvigs tid og en forklaring pá et par dunkle
punkter fár vi ved at se omtalen af indskriften i Pontoppidans Marmora Danica I. 1739. p. 224:
». . . qvædam characterum monstra. Oedipo conjectore opus est. Videtur adesse literas non-
nullas Runicas. Qvæ legerc nobis licuit, sunt ex parte Latinæ, partim vernacula«, hvorefter
folger læsningen:
»Rex & (seu) Rexit . . .
spiritus allexit nos Mats
Aagt i Odese (o: Matthias cognomento Aagt in Othinia)«.
Heraf má med onskelig sikkerhed fremgá, at indskriftens begyndelse (hoc opus e-) har været
skjult báde pá Skonvigs og pá Pontoppidans tid (ligesom indskriftens to forste bogstaver pá
sydsiden var skjult indtil restaureringen 1872). Det er ogsá ejendommeligt at bemærke overens-
stemmelsen mellern Skonvig og Pontoppidan i det meningslose NSMATS ~ NOS MATS. Nár vi
samtidig ser hen til de to oprindelige ombytningsfejl i indskriften, som Damgaard konstaterede,
og som finder bekræftelse i Skonvigs naive afskrift, mon det sá ikke kan antages, at indskriften
dels har været skjult, dels mere eller mindre galt opmalet, da Skonvig aftegnede den? Denne
»restaurering« kan være foretaget 1619 ved vábenhusets tilfojelse, da man samtidig var sá hen-
synsluld at flytte de bogstaver over i vábenhusgavlen, som ellers vilde blivc skjult af gavlspid-
sen. Vi tor da fastslá, at Skonvigs aftegning af Gisikes bygningsindskrift slet ikke har været sá
ilde, pá sine steder endog meget nojagtig1), idet han i virkeligheden har stáet over for en lielt
forvansket indskrift.
tALEB/EK-STENEN
Lunde eli. OLtcrup sn. Lunde lird. Odense amt (Worm p. 248, DR. no. 210, Skonvig I, 31).
Skonvigs tegning (fig'. 44) máler 12,5 cm i bredden, men er her gengivet i af de af Skonvig
opgivne mál. Det er den eneste tegning af stenen, som existerer, men der findes endnu tre autop-
tiske afskrifter af runerne: den lokale præsts fra 1623 samt Peder Syvs og Johan Brunsmands
L Henvisninger til den vigtigste litteratur angáende
indskriften kan findes i C. Paludan-Miiller: Om Biskop
Gisicos Indskrift paa St. Knuds Kirkes Muur, i Cantor
H. P. Mumme: St. Knuds Kirke i Odense. Odense 1844.
p. 60—83, samt i Om Indskriften udenpaa Sct. Knuds
Kirke i Odense og dens Restauration i Aaret 1872, af Stifts-
provst Damgaard, i Ny Kirkehist. Saml. VI. 1872—73.
p. 795—820.