Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 242

210
figuren), begge i samme teknik; den samtidige Jelling 1 er tnr og dárlig, uden hensyntagen til de
to siders vidt forskelligartede runer. Imidlertid — hvis Skonvig havde været mester for denne teg-
ning, havde man jublet; men da tegningen nu er Kornerups, má den finde sig i prædikatet ussel
— trods den rigtige læsning.
I akvarellen af den i ovrigt smukke, men fejlfuldt gengivne Sjorind træffer vi de overdrevent
uregelmæssige runer. Tillitse (I, fig. 6) viser fremskridtet fra Abildgaard. Det er en kraftig, rod-
lig akvarel, hvor der er anvendt flere nuancer rodt, meget gult til lavbevoxning og grát til de
hvide kvartspartier (hvad der viser, at Kornerup ikke har vasket stenen); et par græstotter i
jordsmonnet lyser yderligere op. Malerisk god er ogsá den grálige, ret kraftige akvarel af Oddum
(I, fig. 124) med dens gronne lav; den er dog ligesom Kruses tegninger blevet alt for bleg i repro-
duktionen.
Om Kornerups nojagtighed og læsninger, se nærmere under Tillitse (p. 21), Skovlænge (p.
27), Oddum (p. 67) og Hobro 2 (p. 47).
Det vil fore for vidt at nævne alle de ovrige, der gennem tegninger har ydet deres bidrag til
runologien. Adam Miillers blyantstegning 1835 af Jelling 2 er afbildet I, 92. Arkitekten Jacob
B. Loffler (1843—1904) har leveret udmærkede, pertentlige, men torre tegninger af en del ind-
skrifter1), ligesom F. Uldall2) og E. Rondahl (ogsá arkitekter) hver har ydet nogle bidrag; des-
uden ligger der et stort antal anonyme tegninger i Nationalmuseets arkiv3), nogle gode, nogle
dárlige. Fælles for dem alle er, at de ikke, tegnemæssigt, bringer noget nyt; det er der ingen, der
har gjort efter Heinrich Hansen—Magnus Petersen. Der er dog grund til, inden vi gár over til at
beskæftige os med den sidste, at nævne en anonym tegner, der har leveret smukke tegninger af ni
runestene, alle udfort med en overordentlig sirlig blyantsstreg i raderagtig teknik og alle udate-
rede. Det drejer sig om folgende: 111 Gesing 1, 121 Asferg, 122 Glenstrup 1, 163 DBronderslev,
187 Sorup, 221 Vordingborg, 225 Bárse og 248 Snoldelev. Glenstrup og DBronderslev er afbildet
i I, 45 og 55. Alle de págældende sten befinder sig i Nationalmuseet, og det er sandsynligt, at disse
tegninger er blevet til i anledning af Worsaaes oprettelse af runehallen 1867 (marts), i forbindelse
med hvilken han bad Stephens skrive en kort vejledning; denne kom báde pá dansk og pá en-
gelsk áret efter, men med Magnus Petersens tegninger i kemitypi og ikke med de andre, hvis
indre skonhed, dvs. læserigtighed, langtfra stár mál med den ydre. Det ses da ogsá, at den anony-
me tegning af Gesing-stenens beskadigede side er forsynet med rettelser — og det er ikke fá —•
af Magnus Petersen. Muligvis skyldes disse smukke, men unojagtige tegninger den for sine afbild-
ninger af danske oldsager og mindesmærker (1868—76) fortjenstfulde A. P. Madsen.
J) Se bibliografien i DR. sp. 1074. Runestene 1875, og G. Stephens: Catalog over Afbildninger
2) Bibliografien i DR. sp. 1089 f. (her má 116 Randers af Runemonumenter (seddelkatalog, tilfojelser af Strunk),
og 239 Gorlev udgá; indberetteren af disse er K. Uldall). i Nationalmuseets runeafdeling.
3) Jfr. Adolf Strunk: Fortegnelse over de danske