Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 94

92
Med Skonvigs fejlfulde tegning som grundlag má Worms tolkning naturligvis blive mangelfuld,
hvortil kommer hans opfattelse af truk guþan = tro mod guderne (jfr. p. 125). Oversættelsen
bliver da: Filius Vrister et filius Mettæ hunc lapidem posuerunt Eboni filio Guleg, diis fido, d.e.
sonnen V. og sonnen M. satte denne sten efter G., E.s son, der var trofast mod guderne.
B J ÖRKETORP-MONUMENTET
Listerby sn. Medelstads hrd. Blekinge (Worm p. 214, DR. no. 360, Skonvig I, 136).
Skonvigs tegning (fig. 192) optager et helt blad i hándskriftet; hans mál pá runestenen,
471 x 126 cm, svarer til E. M.s 400 x 155 cm.
E. M.s læsning:
Side A (fra oven og nedefter):
SAR þAt bArutR
utÍAR welAdAude
liAerAmAlAUSR
inArunARArAgeu
ÍAlAliAkhAÍderAg
h a i d r r u n o r o n u
Side B uþAi'AbAsbA
Skonvigs afvigelser:
welAdAþde
h AersmAlAUSR
a r a ? e u
f a1 A-M-uh Aidsg
liA + þuRrunoronus
uþAr:a b a s b a
(Fra neden og' opefter, side A:) Jeg runerækkens mester (?) har her skjult magtfulde runer.
Ustandselig(?) (behæftet) med argskab, u tiar trolddomsdod (er) den, som bryder dette. (Side B)
Jeg spár fordærv (ell. ufærdsspádom).
Skonvigs1) afskrift af runerne er kun sá som sá; trods de ofte kun minimale fejllæsninger
(þ for u) kan den ikke danne grundlag for en tolkning. Stenen er en særdeles grovkornet granit,
og et sted er der en kvartsgang, som yderligere vanskeliggor læsningen. Selve prospektet er tegnet
i omvendt perspektiv.
Formskæreren har (jfr. fig. 193) fulgt Skonvig ualmindelig noje, báde hvad indskrift og sten-
konturer angár, men ikke landskabeligt2).
At Worm ikke giver sig i kast med en samlet tolkning af de senurnordiske runer, hvis værdi
var ham ukendt, og som det forst lykkedes Sophus Bugge at kaste lys over, er begribeligt, nár vi
ser hans transskription, der lyder: »rhamdhat, beharut, muti, hamplet, hehadem, mi-
liarn, halham miha ruxham : hardhad mu feldhakam meha idberg meha te dum-
ruper ætern«.
*) I et brev 1626 (Epist. 374) beder Worm Torben Hase- 2) Worms metalsnit íindes ogsá i lians anden udgave af
bard om at skaffe sig en nojagtig tegning af stenen (jfr. Runer. 1651. p. 65, hvorimod forste udgave er illustreret
p. 110 f). med et klumpet træsnit.