Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 117

115
exstantia, som til sin tid, om Gud vil, skal komme frem. 1629 (Epist. 152) skriver han til samme,
at han pá nogles opfordring har udgivet et specimen monumentorum nostrorum (nl. afhandlingen
om Strö-monumentet 1628). 1632 (Epist. 156) har Stephanius ábenbart gennemset manuskrip-
tet til runeværket i forste udkast og skriver i den anledning: Jeg har pá din opfordring, ærede
^svogerA), omhyggeligt gennemlæst dette lysende og herlige værk om de danske monumenter.
I de folgende par ár horer vi ikke noget om runeværket, selv om det fremgár, at Worm ikke
ligger pá den lade side; han har bl.a. været optaget af sin Runer seu Danica literatura anti-
qvissima, og da denne bog foreligger færdig, skriver han atter til sin soranske ven 1636 (Epist.
173): Jeg har bestemt at give min Literaturam Runicam i trykken pá egen bekostning, og til den
ende har jeg samlet sá meget papir, jeg kunde, til en utálelig pris. — Samme ár udkom ogsá hans
afhandling om Tryggevælde-stenen, som han pá opfordring af kansleren, Christian Friis til
Kragerup, selv havde undersogt 1624. Fra februar samme ár foreligger der et brev (Epist. 480) til
den udvalgte prins’ livlæge, Heinrich Köster2), der pá dette tidspunkt var pá Lolland, om at under-
kaste Tillitse-, Bregninge-, Skovlænge- og Tirsted-stenene en undersogelse og eventuelt skaffe
Iiam nojagtigere aftegninger (1641 sender Worm ham, hvad han har fra Lolland, formodentlig til
sammenligning med stenene). Samme ár har han ogsá skrevet til sin morbroder, Soren Olsen
(Epist. 375) og bedt ham skaffe sig en tegning og beskrivelse af Stenalt-stenen (som aldrig kom).
Det er denne aldrig hvilende aktivitet og energiske driven pá venner og bekendte, der lang-
somt, men sikkert gor Worms samlinger fuldstændige. 1638 rykker han biskop Wegner for min-
desmærkerne i Stavanger stift (Epist. 383). 1641, da han ogsá nár at udsende sin afhandling om
guldhornet, er redaktionen sikkert i det væsentlige færdig. Nu er han i fuld gang med billedstof-
fet, og et vigtigt brev om »klicheernes« art (jfr. p. 155) er dateret 9. august 1641 (Epist. 214).
Endnu i juli 1642 er han dog ikke færdig; Lhi 5. juli 1642 (Epist. 766) skriver han til Laurids
Bording, fra hvem han havde fáet nogle manglende jj'ske sten — bl. a. dem, Skonvig ikke náede
—, og takker ham: Hvad jeg mener om dem, vil du fá at se, nár de udkommer; thi uu er min
formsnider (sculptor) i færd med at skære dem.
A° MD CXLIII udkom Worms ruueværk, Monumenta Danica, eller, som den rette titel er,
Danicorum Monumentorum Libri sex: E spissis antiquitatum tenebris et in Dania ac Norvegia
extantibus ruderibus eruti ab Olao Worm. D. Medicinæ in Acad. Hafl'n. professore publ. IJafniæ
Apud Ioachimum Moltkenium Bibliopolam ibidem primar.
Det kobberstukne titelblad, der er signeret Sereniss. Daniæ, Norvegiæ etc. Regis sculptor
Simon de Pas sculpsit, er oprindelig stukket til Worms tidligste runepublikation: Fasti Danici
1626, og kun titel, trykkested og kartouchernes skrift er ændret. Bogen er illustreret med op
mod et par hundrede træ- og metalsnit, dels udfort specielt til runeværket af forskellige formsni-
dere, (jfr. p. 166), dels lánt andetsteds fra. For indholdet og dispositionen er der udforligt gjort
rede i de ovenfor nævnte tre behandlinger.
Bogen er en typisk barokbog med mange varierende skriftarter og -storrelser, dog fortrinsvis
antikva. Hverken ved sit tryk, sit udstyr eller sit (genanvendte) titelblad kan den gore krav pá
særlig bogkunstnerisk udmærkelse. Den kom til verden i trykkeriets forfaldstid. Kun indirekte
') affinis brugtes af datidens brevskrivere ogsá om andet 2) Om ham, se V. Ingerslev: Danmarks I.æger og I.æge-
end familieforhold, fx. i halvfortroiig tiltale. væsen I. 1873. p. 308 f.
8*