Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 171

169
dette ár til at fá hans vikarie henlagt til underhold for sig selv1), og endelig ved vi, at hans fattige
enke 1659 boede i S. Pederstræde2).
Til Greys’ arbejder kender vi en hel del, dvs. kun til hans kobberstik; thi ved siden af hans
hidtil i det dunkle hyllede virksomhed som Universitetets formsnider foreligger der sikre vidnes-
byrd om, at han i hoj grad har vovet sig ind pá sin kollega, Simon de Pas’ omráde. Ikke blot
har han i kobber stukket talrige stik til ligprædikener, men titelblade og prospekter foreligger
ogsá i signerede kobberstik8).
Greys’ tidligste stik er fra 1643—44, fx. et portræt af Christian IV. i biskop Peder Pedersen
Winstrups Den Danske Hornblæser, udsat paa Danske Tungemaal aff en som Paa Herren
Haaber [Peder Hermansen] 1644, det sidste daterede er fra 1656. Det i Thieme-Becker nævnte
stik 1633 af Palle Rosenkrantz er utvivlsomt med Sthyr at opfatte som udfort efter P. R.s dod
1642. De mest kendte stik, hvoriblandt ogsá nogle af de bedste, er troppeparaden i Kobenhavn
1644, det ofte gengivne, klare og faste billede af Rundetárn 1646, to stik af Dragsholm 1650 samt
titelbladene til kvartudgaven af Christian IV.s bibel 1647 og til Arild fluitfelds Danmarks Riges
Kronike 1652.
Greys’ træsnit er vistnok aldrig omtalt i litteraturen, skont man efter hans ansættelsesbrev
kunde vide, hvor man skulde finde dem. Hvis den ovenfor anforte argumentation, der plæderer
Greys’ faderskab til illustrationerne i Worms runeværk, kan tages for gode varer, bekræfter
værkets simple snit, at formskærerkunsten, hárdt trængt af kobberstikket, var sunket ned til et
hándværk, livis formál var pædagogisk, uden storre skelen til det kunstneriske, udfort med de
enkleste midler og de færreste streger; kun guldhornssnittet er en præstation lidt ud over det
almindelige. Denne i kunstnerisk henseende pædagogiske dodvægt genfindes ogsá i de fá træ-
eller metalsnit, som Greys har leveret til professorernes disputatser, der i ovrigt kun sjæhlenl
er illustrerede og da hyppigere med kobberstik end med træ- eller metalsnit. Hverken hieroglyf-
obeliskerne4) eller de »paralytiske« mobler5) eller andre mer eller mindre skematiske illustrationer
indbyder til nærmere omtale i denne forbindelse, men horer hjemme i en monografi om Greys
som stikker og snider.
Om det snarest metalskárne titelblad til J. L.Wolfs Encomion Regni Daniæ, der 1654 blev
»prentet i Kiobenliafn af Peter Hake« og kom pá Jorgen Ilolsts forlag, er udgáet fra Greys’
værksted, vides ikke. Der er vel næppe mulighed for at opfatte dets dobbelte 4-tals signatur
som Greys’ mærke. Formodentlig er det, som antaget af Mogens Haugsted, en trykker- eller for-
læggersignatur, selv om det afgorende bevis herfor ikke er fort6).
9 Matzen o. c. I, 296.
2) E. Marquard: Kjobenhavns Borgere 1659 p. 108
(Hanns Andersenn Kaabberstichers Ennche).
3) P. B. C. Westergaard: Danske Portræter i Kobber-
stik etc. 1930—33, Thieme-Becker (ved O. Andrup), Fxede-
rik C. Krohn: Saml. t. en beskr. Fortegn. over Danske
Kobberstik etc. J. 1889. p. 9, I.auritz Nielsen: Den danske
Bog. 1941. p. 105, J. Sthyr: Dansk Grafik I. 1943. p. 70 f.,
Schepelern o. c. p. 30—32.
4) Exercitatio Literariæ antiqvitatis qvarta de Hierogly-
pho Schemate, præs. Thomas Bangius. Hafn. 1642.
5) Thomas Bartholin: Tertium N. T. paralyticum (resj).
Wilh. Worm Olai F.). Hafn. 1653.
6) Fund og Forskning III. 1956. p. 49 f. Haugsteds tyd-
ning af bomærket kan næppe anses for rigtig, idet han i de
to 4-taller vil se ikke blot en kombination af forlæggers og
ti'ykkerS initialer, men ogsá af forfatterens. Det má erin-
dres, at 4-tallet — hvis tilknytning til Merkurstaven vist
má anses for meget tvivlsom — indgár som hovedbestand-
del i omkr. 50% af 1600 tallets bomærker uden hensyn til
ejernes navne.