Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 66

64
Petersen angár, da finder man en fuldstændig læsning af indskriften (dog med fejlen þuri for
þiri); men læsningen af de forste fire eller i alt fald tre ord savner hjemmel i stenen; der er fx.
ikke spor efter nogen þ-bælg til forste linjes næstsidste rune og næppe heller plads til en sádan,
ligesom runen foran dette supponerede |) ikke kan være s, da den trediesidste stav i linjen gár
fra rammestreg til rammestreg.
Worms snit (fig. 109) folger Skonvig sá nogenlunde, dog med vanlig hang til regelmæssighed;
formsnideren, der, uvist af hvilken grund, vender Skonvigs perspektiv fra venstre til hojre, har
endda bibeholdt Skonvigs individuelle b-form med bælgene langt fra hinanden.
Det er forstáeligt, at Worm ikke har turdet binde an med en tolkning pá grundlag af Skonvigs
tegning; han meddeler, at tegningen skyldes den velærværdige hr. Jon Skonvig og nojes med at
oversætte ordene auk tufa skibara saþa þumik ma (bemærk Iæseretningen): ego Tufa nau-
clerus posui Durmimo, d.e. jeg T. skipper satte for D.
j-LANGÁ-STENEN 1
Langá. Middelsom hrd. Viborg amt (Worm p. 311, DR. no. 84, Skonvig I, 74).
Skonvigs læsning:
i a : i i r
i : a f t i r : i
þurþ ( . ) i
efter Thord . . .
Skonvigs tegning (fig. 113) máler 6,5 cm. Stenen var blandt dem, der ifolge det kgl. reskript
af 9. febr. 1652 blev bragt til Kobenhavn, hvor den gik til grunde ved branden 1728. I Kobenhavn
aftegnedes brudstykket af Peder Syv og Johan Brunsmand, hvis gengivelser dog ikke kommer
pá hojde med Skonvigs, idet Syv kun kan læse auftÍR : i, mens Brunsmand har ktÍR þuri1).
Worms snit (fig. 114) svarer runemæssigt til Skonvigs tegning, men forholdet mellem rune- og’
stenstarrelse er helt forrykket, og' de tre klovhuller langs brudfladen forneden er pá snittet vist
som dekorative cirkler et stykke inde pá stenfladen.
-j-LANGÁ-STENEN 2
T.angá. Middelsom hrd. Viborg amt (Worm p. 312, DR. no. 85, Skonvig I, 75).
Skonvigs læsning:
huakr : rasþi : st(a)n : þansi (:) if t
. . . faþur : sint : auk : auft : iarb
ukf : bruþur : sint : þura : h . . .
9 Jfr. APhScand. IX. 1934. p. 204, 218.