Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 75

73
givelsen af Markdanners tavle normaliserer m-runen, 9, til Y og snart bruger den ensidige, snart
den gennemstregede a-rune (kun den ensidige n-rune), lægger han for side A’s (og B’s) vedkom-
mende snittets runer (altsá pastor Lemvigs afskrift) til grund, men for side C bruger han Skonvigs
afskrift, idet han her rekonstruerer tini f til tini folk. Ved behandlingen af de enkelte ord
holder Worm sig helt til Skonvig, hvad der viser, at redaktionen er foretaget, for han kom i be-
siddelse af forlægget for metalsnittet, og uden hensyn til præsteindberetningen; her genfinder
vi da Skonvigs tanmurk. Under droftelsen af rekonstruktionen tini folk siger han ikke: min
afbildning har ganske vist tinika : t^sk, men meddeler, at »velbyrdige hr. kansler Christian Friis
. . . har mindet om, at nogle [dvs. pastor Lemvig i indberetningen til kancelliet] læser tinik
tisk (sic) kristno, sá meningen bliver, at Llarald har haft nyomvendte tyske kristne i sit rige«.
Over for Skonvigs mál af siderne: 4 alen, 3 alen og 3 alen har Worm nojagtigere 4x/4 alen,
23/4 alen og 2X/Z alen.
Det er ret iojnefaldende, at man ikke pá eet eneste punkt mærker indflydelse fra Worms
personlige undersogelse af indskriften; ikke een rettelse har han til Skonvigs eller Lemvigs
læsninger — kun et valg mellem disse to kilder. Hvis Worms kendskab til Jelling-monumentet
indskrænker sig til hans besog 1621, er der næppe noget at sige til, at han ingen rettelser gjorde,
da han hojst sandsynligt ikke pá dette tidspunkt havde taget nogen afskrift; da han imidlertid
selv udtrykkelig nævner, at han har undersogt indskrifterne, mátte man have lov at vente spor
efter en personlig indsats.
Worms oversættelse »i romersk klædebon« lyder: Haraldus rex jussit hunc tumulum extrui
in memoriam Gormonis patris sui et Thyræ matris suæ. Haraldus imperator recuperavit Daniam
totam et Norvegiam et earum incolas ad fidem christianam convertit, d.e. Harald konge bod
opfore denne hoj efter Gorm sin fader og Thyre sin moder. Harald kejser genvandt hele Dan-
mark og Norge og omvendte deres indbyggere til den kristne tro (jfr. Epist. 165 f.).
Af ældre tegninger er der endnu kuu grund til at omtale Abildgaards fra 1771. Den er som
vanligt Skonvigs overlegen i kunstnerisk udforelse, selv om den ogsá i denne henseende lader
ineget tilbage at onske, men den er i hoj grad underlegen i nojagtig læsning, idet den foruden
fejlene þiurui og kass^R har 4—5 andre fejl, af hvilke de groveste er muþr for muþur
(der vel kun er sloseri) samt en indviklet læsning af ordet tanmaurk; pá side C læser han kun
tini......kristn^.. Runografisk betegner hans tegning et absolut tilbageskridt1).
For at vise udvildingen i fremstillingerne af dette vort vigtigste runeminde er som fig. 138
og 140 hidsat tegninger af Adam Miiller og Jacob Kornerup.
Skont Wimmer i sit runeværk i hoj grad roser de af ham gengivne Magnus Petersenske teg-
ninger pá bekostning af tidligere afbildninger, viser en sammenligning med fotografierne, at de,
skont særdeles nojagtige i ornamenteringens forlob og form, dog ikke kan betegnes soin vellyk-
kede. Hele udsmykningens karakter, vexelvirkningen mellem frigjort relief og relief, hvis flade
ikke hæver sig over de omgivende partier, fra hvilke det blot skilles ved en bred fure, har han
ikke truffet; og' den primitive kraft i den præromanske Kristusfigur har den sirlige tegner ganske
0 I NÐrrejyllands Mærkværdigheder, Tillæg 2. 1857. p. Monumenter (p. 31—35). Han læser rigtigt þqurui, men
20—23 liar Kruse nedlagt resultaterne af sin undersogelse, har ias squ • uan som 1 + HHtT • fl + K og supplerer slut-
suppleret med Yderligere Bemærkninger til Jellinge Rune- ningen til tanmar[k](t) kristn^.