Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 93

91
Worm hentyder til, nár han i sin text (og sit manuskript) siger: nogle læser famula [i stedet for
Skonvigs famuli], og nogle læser bænædikta [for Skonvigs benedikti|. Worm har da af de
to afskrifter taget, livad han mente var rigtigt, og pá grundlag af hans tegning har træskæreren
skáret sit snit, en fremgangsmáde, der illustrerer forskellen mellem det forste og de sidste rune-
værkers metode. Worm har dog sikkert i det hele og store truffet indskriftens udseende og ordlyd,
men een ting er sandsynligvis forkert i snittet, pace, stavet B1H+, hvor Skonvig har B-IH, en
c-form, han ikke selv kan have opfundet. Det er sá meget mærkeligere, at Worm ikke har anvendt
denne form pá sin tegning, da han har brugt den i manuskriptets runetranslitteration. Ligeledes
er Skonvigs e-former, t, sikkert rigtigere end snittets her anvendte æ, +.
STORA KÖPINGE-STENEN
Herrestads hrd. Skáne (Worm p. 181, DR. no. 339, Skonvig I, 134).
Skonvigs tegning (fig. 189) viser stenen anbragt neden for et lille hus. Skonvigs mál, 4x2 alen,
dækker kun 'sá meget man kan se af stenen’. Sammenlignet med E. M.s mál, 162 x 107 cm, turde
de dog være meget rigelige.
E. M.s læsning:
: uristr : quk : nukR : quk : krusa : risþu : stin : þqnsi : ui't : aba : filaka : sin :
trik : kuþan :
Skonvigs afvigelser:
- + sun + auk + mati (+) sun + - + - +þiisi+ - + - +gulak + sun +
lruk + guþan
Vrest og Nok og Kruse rejste denne sten efter deres fælle Abe (ell. Ebbe) en velbyrdig ‘dreng’.
Tegningen er en af Skonvigs sletteste, nár man betænker, at man endnu den dag idag kan se,
at hver rune og hvert skilletegn stár dybt og klart hugget; enten má belysningen derfor have
skuffet Skonvig, selv om han siger, at man kan se alle bogstaver klarlig, eller ogsá har han for-
somt at skrubbe overfladen. Man ser stenen ligge foran en lille bygning med sadeltag, uden vin-
duer, men med dor i langsiden. Den skal sikkert forestille ‘stigluckan’, hvor stenen ogsá ifolge
senere meddelelser havde plads, ja, til midt i forrige árhundrede. I et brev af 1. februar 1856
skriver sognepræsten Joh. F. Lundh til P. G. Thorsen, at »stenen ár frán sin obequáma plads i
luckan inmurad i södra kyrko-muren«. Er grunden til Skonvigs slette læsning, at stenen har siddet
i graven under en kirkerist? Dette vilde i alt fald give en god forklaring pá Skonvigs text, at
stenen er ‘sat', at bogstaverne, ‘som stenen nu stár', vender mod ost1).
Snittet folger — med hjemmelavet kontur — Skonvigs tegning (jfr. fig. 190), idet dog kun
kirkegárdslágens nederste del er taget med. I indskriften er der indlobet yderligere to fejl: kulak
og þuþan for Skonvigs gulak og guþan.
En bekræftelse pá denne antagelse er det muligvis, at Hvis stenen har siddet som formodet ved Skonvigs under-
de fejlagtigt tegnede runer kun falder i et parti til venstre sogelse, má netop den del af indskriften have ligget i skygge,
for en skrálinje trukket fra r (i risþu) og til r (i uristr). som indeholder de sværeste fejllæsninger.