Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 95

93
VÁSTRA STRÖ-MONUMENTET
Onsjö hrd. Skáne (Worm p. 146, DR. no. 334—35, Skonvig I, 140).
Skonvigs tegning (fig. 195) er i helsideformat; hans stenmál for begge runestene er — incredi-
bile dictu, tor man nok udbryde — 3 alen hoj og 3 alen bred, dvs. 188 x 188 cm; E. M.s mál er,
for no. 1, 170 x 165 cm, for no. 2, 205 x 130 cm.
E. M.s læsning af no. 1:
faþÍR : lit : hukua : runan : |>isi : uftin : qsur : bruþur : sin : is : nur : uarj) : tu]>r : i :
u i k i k u :
Skonvigs afvigetser:
Fader lod disse runer hugge efter sin broder Asser, som fandt doden nordpa i viking.
E. M.s læsning af no. 2:
faþÍR : lit : hukua : stin : þan(s)i : uftÍR : biurn : is : skib : ati : miþ : anum :
Skonvigs afvigelser:
stan þus uft : tuþr : ok • aba :
Fader lod hugge denne sten efter Bjorn, som ejede skib med ham.
Den forste sten er ikke vanskelig at læse, mens den anden er meget utydelig, især slutningen,
som hverken Wimmer eller E. M. formáede at læse rigtigt1), sá her má man hokle Skonvig til
gode. Pá bagsiden af no. 2 er der hugget en skræmmemaske og pá siden to stærkt forvitrede men-
neskefigurer, som ikke er set af Skonvig (eller Wimmer); ikke underligt, da stregerne er sá svagt
indristede, at man kun kan fá et helhedsbillede, efterhánden som linjerne bliver trukket op, og
det kan kun ske i morke ved kunstigt lys.
Træskæreren har signeret sit træsnit med initialerne F N R (afbildet her p. 161). Stokken har
(ligesom Sjörup, foran p. 86) været anvendt i Worms lille bog: Tulshoy sev Monumentum Stro-
ense 1628; den afviger noget fra Skonvigs tegning, men ikke mere, end at det er tydeligt, at
Skonvig er kilden. Runerne stemmer med Skonvigs, dog har sten no. 2 ukt i stedet for uft.
Worm folger helt Skonvig, og man mærker ikke nogen indflydelse hverken fra Bertel Knudsen,
der dog ifolge præsteindberetningen 1624 »tilforne skal haffue exciperet oc indfort« runeindskrif-
terne, eller fra Torben Hasebard, hvis — noget normaliserede — tegning af Strö 2 findes pá Si-
mon de Pas’ kobberstukne titelblad til Fasti Danici 1626 (senere genanvendt i Monumenta). Ind-
skriften læses her:
faþÍR:lit hukua stah^
)) Læsningen anum = hanum er ferst givet af Ivar Lindquist.