Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 69

ODDUM-STENEN
Nr. Horne hrd. Ringkobing amt (Worm p. 323, DR. no. 46, Skonvig I, 80).
07
Skonvigs tegning (fig. 122) máler ca. 12 cm med jordsmon; lians stenmál, 188 x94 cm, svarer
til E. M.s 112 x 74 cm.
E. M.s læsning:
þurulfs • sati ■ stain i uftÍR i tuka ■ tuka ■ sun
h i n • u s t a • k u þ ■ h i a 1 b i •
h a n s •
Skonvigs afvigelser:
þuralfs - stina • þusi • auftÍR • tufa - -
Thorulv satte sten efter Tokc Tokeson, den ypperste(?). Gud lijælpe hans [sjæl].
Ved denne unge (egentlig suspekte) sten med de særprægede, smá prydruner virker det páfal-
dende, at Skonvig ikke har gjort det mindste forsog pá et efterligne originalens runer. Der er,
som figura viser, talrige fejl, der má karakteriseres som almindelige sjuskefejl pá grund af mang-
lende opmærksomhed. Det er vanskeligt at forklare, hvorledes Skonvig pá sin tegning har fáet
anbragt et þusi, som ikke findes pá stenen. Er det sket under rentegningen? og er det hans skrive-
bordsforklaring af topornamentet? Har han lige rentegnet en anden sten med þusi eller þisi
(Grensten?). I alt fald kan vi næsten med sikkerhed regne ud, at han ikke har tegnet indskriften
op med kridt pá selve stenen. Thi da vilde han ikke have snublet over toprunerne.
Worms snit (fig. 123) hviler pá Skonvigs tegning, men den er ikke let at kende igen; sá regel-
mæssigt og ‘forskonnet’ fremtræder báde sten og runelinjer. Indskriften er korrekt gengivet
undtagen hin, der er blevet til sin. Worm bemærker ikke noget om denne rettelse i sin text,
sá det er muligt, at den skyldes formskæreren, især da Worm gor opmærksom pá, at han ikke vil
læse usta, men foretrækker at korrigere det til elsta, og oversætter: Turalfus lapidem hunc
posuit Tufæ Tuchonis filio natu majori. Deus eorum misereatur, d. e. T. satte denne sten efter
T., T.s ældste son. Gud forbarme sig over dem.
Foruden Skonvigs tegning foreligger der tegninger fra Abildgaards (1772), Kornerups (1805,
fig. 124) og Magnus Petersens hánd (1873), Kornerups gengivet i Stephens’ runeværk i Magnus
Petersens kemitypi, Magnus Petersens egen (selvstændige) hos Thorsen no. 17. Abildgaards teg-
ning, der i hoj grad er pávirket af Worms snit, er meget fejlfuld; fra dette har han báde fejlene
stina og sin. Hans læsning lyder: þurnlfs • sati • stina • auft • tuka • sun sin • ustai
hialbi hans. Abildgaard har rigtigt udeladt Skonvigs þusi, men ogsá det ene tuka samt ordet
kuþ; præpositionen læser han auft, og hialbi er galt anbragt. Kornerups gengivelse af runerne
er i det hele rigtig; men han har fastholdt de ældre tegningers þuralfs, selv om han ved a-runen
5*