Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 39

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 39
Miðrikin. FRÉTTIK. 41 gengife tregt. í sumar var afnuminn tollr sá. sem verií) haf&i hjá Stade á Hamborgarelfu, á líkan hátt og fyrr var gjört meí) Eyrarsund. Af hinum minnum ríkjum er Baden stærst og Kjörhessen; kjörfurstinn í Hessen og stjórn hans hefir verib illa ræmd á þýzka- landi, og átt í sífeldum skærum viö þíng sitt og þegna, og er þaö enn ókljáb. Baden er frjófsamt land og blómlegt í austanverímm Ríndalnum og upp á Sehwarzwald, af Svafa og Alemanna kyni. Af hinum frjálsu ríkisborgum þýzkalands, sem nú eru fjórar, er Hamborg mest, ein hin mesta verzlunarborg í heimi; til Ham- borgar gengr og mest verzlan norban af Jótlandi, Danmörk hefir mikil verzlunarskipti vib þá borg, og svo Noregr, en þó uokkru minna. Austrriki. þetta ríki hefir, sí&an ab stríbinu létti af, veriS í miklum naufc- um: fjárhagr ríkisins legib nærri gjaldþroti, en hinir sundrbornu þjóbflokkar alríkisins, sem fyrr vóru keyrbir í dróma og haldnir í lima, hafa nú, þegar neybina bar ab, neytt krapta sinna. I Austrríki búa ýmsar þjóbir, mesta mentan og höfubburb hafa þjó&verjar, og þar er höfu&borg ríkisins; þá eru Ungverjar, forn þjó& og ágæt á margar lundir; í Venezia eru ítalir, í austr Slafar, og enn margir a&rir þjó&flokkar. Austrríkiskeisari er a& lögum skyldr a& tala túngur allra þegna sinna, en þa& eru alls lltúngur. þjó&ir þessar standa á ymsu mentunar stigi, þa& er þvi segin saga, a& ein lög geta ekki gengi& yfir öll þessi lönd, nema ólög sé og har&stjórn, en þetta hefir þó veri& mark og mi& Franz keisara hin si&ustu 42 ár. Stjórnaroddvitar ríkisins hafa þessi ár veri&: fyrst Sehwarzenberg fursti, sí&an Bach og sí&ast Rechberg greifi. Mi& þessara var, a& setja eitt allsherjarriki, brjóta ni&r alla fylkjastjórn, sní&a öllum þessum þjó&um einn stakk, og hafa eitt alriki me& þýzkri embætt- isstjórn, og fullu alveldi. þjó&arþíng e&r landsþíng vóru engin, og fjárforræ&i allt í höndum keisara. I or&i kve&nu hét svo, a& þjó&verjar hef&i yfirbor& í alriki þessu, en hitt var þó sannara, a& alveldishöfginn lá þúngt á öllum, en þó þýngst á þeirri þjó&, sem mesta haf&i mentun, og mesta skyn bar á hvers í var mist, er þingstjórn var engin, en hi& þýzka embættisvald þjá&i ekki sí&r
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.