Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 40

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 40
42 FHÉTTIR. Austrríki. hina þýzku þegna ríkisins en Slafa e&r Úngverja. I Austrríki, mest |)ó í Úngarn, búa margir protestantar, en keisarinn gjörSi nú trúarsamníng vií) páfa um hina pápisku trú og réttindi hennar í Austrríki. þetta hefbi nú veriö saklaust, og enda hollt, ef pro- testöntum heffci og verife veitt sömu réttindi, en þab var ekki; þeir vórn ab vísu ekki ofsóttir, en höfbu lítinn rétt hjá pápisk- um. þenna samníng vib páfa gjörbi keisari til a& tryggja klerkdóminn og hina pápisku ítali í Langbarbalandi og Venezia. í Úngarn hefir frá aldaöbli verib trúarfrelsi, og sem frjálsust lög til ab laba útlenda menn inn í landib. Stephán konúngr hinn helgi, sem lifbi um daga Olafs helga og er löggjafi Úngverja, og svo hans eptirmenn, gáfu höldsrétt og skattfrelsi um nokkur ár erlendum mönnum, sem reisti bú í landinu. í trúarstríbunum miklu í Böhmen, sem kennd eru vib Johann Húss, flýbi fjöldi manna inu i Úngarn, svo var og um sibabót Lulhers Úngarn hæli flóttamanna; blómgabist landib mjög vib þetta: þýzk mentun og bókvísi fluttist inn, en landsmenn héldu þó þjóberni sínu, máli og landslögum, sem á margar lundir eru nú úreld og forn, og Úng- veijar vóru, eptir ab þeir tóku keisarann sér ab konúngi, hinir dyggustu þegnar hans. Allt fram ab 1848 héldu þeir ab mestu lögum sínum. þá kom uppreistin, sem fyrst var lögmæt, meban þeir börbust fyrir Ferdinand konúng sinn, en síban varb full upp- reist og sett ólög móti ólögum. þeir sögbu slitib trú og hollustu vib Habsborgar ætt fyrir eggjan Kossuths, en bibu ósigr sem kunn- igt er. Nú var Úngarn innlimub Austrríki, sem krúnunnar land, og þeirra fornu landslög tekin úr lögum. Italir áttu ekki betri daga, Langbarbaland hafbi langa æfi verib fólkland hins rómverska keis- ara, en Venezia var þjóbríki fram í lok 18. aldar, þá féll þab fyrir ofríki Napoleons (1797) en varb síban (1815) skattland Austr- ríkiskeisara, en hvorki Úngarn ebr hin ítölsku lönd heyra þó til hinu þýzka sambandi. Arib 1859 misti nú keisarinn mestan hluta Langbarbalands, en hélt austrjabri landsins og allri Venezia, meb hinum miklu köstulum sem hanu hafbi byggt þar sem forvígi móti Itölum, og Frökkum, ef þeir kæmi meb her subr á Italíu. Slafar búa í miklum hluta af Böhmen og á austrlandamærum ríkisins, sem vita gegnt Rússlandi. þessar þjóbir sumar eru mjög sib-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.