Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 52

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 52
54 FRÉTTIR. Svíþjóð og Noregr. Noríimenn setiíi heima og sopiö kál sitt inni á pallskör í afdölum, og höfíiu ekki önnur afrek til ágætis sér, en a<b sýngja um Sinklar er ,,drog over salten Hav’. Og síÖan á þessari öld, meöan Norömenn böríiust í flokki Dana meÖ Napoleoni, stófcu Svíar fremstir aí) vígi ai) fella hervald Napoleons. Nú urírn Svíar al) láta Finnland til ab fylla hít Rússlands, og Pommern létu þeir til Preussen, svo ai) friiir semdist. I endrgjald fyrir hreystiverk sín og mannskaba hefÖi þeir nú þegib Noreg, en eins og nú stæbi, væri þab verri1 eign en engin. Svíar hefbi haft fræga bókvísi um mörg hundrub ára, en Norbmenn hefbi komib bóklausir undan Dönum. og ekki borib skyn á annab en hænakver og sálma, sem þeim hefbi verib sent frá Dan- mörku. Sihan þeir kómust í samband vib Svía, hefbi hagr þeirra blómgazt á allar lundir, en þeir væri þó svo einrænir og óþýbir, ab þeim yrbi aldrei gjört til hæfis. — A hinn bóginn sögbu Norb- menn: ab sér væri ekki láanda, þó erfitt veitti ab þýbast Svía; Norbmenn hefbi frjáls lög og ágæta landsstjórn, þeir væri upprenn- andi þjób, en lög Svía væri forn og fúin út í æsar; þíngsköp þeirra, trúar ófrelsi, sveitastjórn, og allr þeirra landshagr væri líkari því, ab þab væri gjört fyrir Nóaflób en fyrir kristna þjób og ment- aba á 19. öld, þeim væri nær ab bæta sin eigin lög og laga þau ab fyrirmynd Norbmanna, en ab hlutast um lög sín, sem þeim kæmi ekki hót vib. Eins og nú væri ástatt í Svíþjób, væri Norbmönn- um ógjörlegt ab laga sig eptir Svíum, meban þeir ekki breytti stjórnarhag sínum úr því sem nú væri. Svíar köllubu, ab jarlsmálib, sem um var ab ræba, vibviki sambandi ríkjanna, gæti því ekki Norb- menn einir kljáb út um þab, heldr Norbmenn og Svíar saman, en Norbmenn köllubu ab þab væri norskt mál eingöngu, og kæmi Svíum all8 ekki vib. í Svíþjób hefir alla tíb verib ríkr flokkr, mestafhöfb- íngjum landsins, sem hafa viljab telja Noreg sem skattland Svíþjóbar og undirland, er Svíar hefbi þegib ab launutn fyrir Finnland og Pommern, og hafa þessir harblega ásakab Karl Jóhann konúng, ab hann hafi brugbizt Svium og brotib rétt á þeim, í hag vib Norb- menn, og kallab konúng skyldan ab rétta aptr þenna halla, er Svíum væri gjör í sambandinu vib Noreg; ríkir enn hjá Svíum sami hugr og í fornöld, ab konúngr þeirra sé mestr konúngr, og þeir göfg- astir á Norbrlöndum, en hafa þótt Norbmenn hinsvegar einrænir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.