Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 62

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 62
ti'l frEttir. Svíþjóð og Noregr. löndum ; en ef um nýtt bókmál er aíi ræíia, þá þætti oss þá fyrst fullfengi, ef menn á Norörlöndum tæki upp íslenzkt bókmál', því þab eitt er óskaddaö, en þá er hætt viÖ, aö fáir ólæröir menn mundi skilja ritin, en aÖ auka viö nýju máli, sem hvorki er fornt né nýtt, er ekki nema hálfverk. En þó viö Íslendíngar ekki þurfim aö læra mál vort af Norö- mönnum, þá er þaö þó mart annaö, sem viö getum af þeim lært, og aö eg taki eitt af mörgu, þá er blómgan Noregsmanna oss góö fyrirmynd. Fyrir 80 árum vóru Norömenn litlu meir en ný- lenda Dana, og líkt settir og vér erum nú, en nú eru þeir frjáls þjóö og vel megandi, og er þó landiö hart. Haröfengi þeirra og frelsishugr, og ást á landi sínu, hefir orÖiö þessa valdandi. Norö- menn eru stórlyndir og þykkjuþúngir fyrir fóÖurland sitt, og eru eins hugar ef nokkuö er á þeirra hluta gjört. Af því nú Norö- menn standa oss Islendíngum næst allra þjóöa, þá væri þaö kynlegt, ef ekki fyndist ættarmót einnig í þessu efni; þaö er oss lítill vegr aö hafa haldiÖ bókmáli voru, í þeim einangri sem vér höfum veriö í um margar aldir, og mál og rit fá þá fyrst ágæti sitt ef þau renna af frjálsu brjósti; þaö eru ekki hneigíngarnar einar sem gjöra máliö ágætt, heldr hitt, aö þaö lifi á vörum frjálsra manna. þó nú Norömenn hafi tapaö fornmáli sínu, þá er þó satt bezt aÖ segja, aö þeir hafa ekki aö eins haldiö mörgum kostum forfeÖra sinna, heldr eru feörbetrúngar á margar lundir. þaö er tvennt ólíkt: þróttr Norömanna og hyggindi í allsherjarmálum nú um stundir, eÖr óöld sú og ofríki, sem einatt gekkst þar viö í fyrndinni. D a n ra ö r k. Á Danmörku haföi um langan aldr legiö sú óheill, aö standa í bardögum viÖ bræöraþjóö sína Svía. Afdrif þessa hafa oröiö sár. Á 17. öld miÖri var Danmörk skerö aö þriöjúngi, þegar Skáni gekk undan og undir Svíakonúng, en svo skal böl bæta aö bíöa annaö meira, og þetta meira böl var alveldiÖ, sem um sömU mundir var leidt inn, lá þaö síöan þúngt á um nærfellt 200 ára, og raskaöi eÖlilegum framförum landsins. í byrjun þessarar aldar gekk allr Noregr undan sömu götu. þaö er kunnugt, aö fram undir þessa
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.