Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1993, Qupperneq 154

Andvari - 01.01.1993, Qupperneq 154
152 KRISTJÁN ÁRNASON ANDVARI menningarlegu tilliti. Þeir, sem hvorki féllu í hít amerískrar lágmenningar né brynjuðu sig gegn nýjungum með þjóðlegheitum og eymennsku, sáu að það var ekki seinna vænna að reyna að ná í skottið á þeirri framúrstefnu eða módernisma sem hafði leikið lausum hala sunnar í álfunni frá því fyrir aldamót og raunar komið talsvert tómahljóð í. En nú tróðu fram á sjónar- sviðið hér á Islandi svonefnd atómskáld eftirstríðsáranna, og í þeirra hópi var enginn maður með mönnum nema hann þekkti svo og svo mikið til El- iots, enda var nafn hans á hvers manns vörum í hópi kaffihúsaspekinga. En atómskáldin virtust hafa á því tröllatrú að eitthvað nýtt og merkilegt væri í aðsigi og að öll viðtekin gildi og lífsviðhorf væru úrelt og mættu fara á haugana eins og hver önnur frumstæð verkfæri og amboð á nýsköpunar- tímum. Þetta gilti ekki síst um þann draug sem þeir nefndu „hið hefð- bundna ljóðform“ og þreyttust ekki á að lýsa „dautt, já steindautt“ eða að minnsta kosti „hrunið“. I stað ljóðabálka með skýrri hugsun eða boðskap og undir sterkri, háttbundinni hrynjandi skyldu koma „hrein“ ljóð undir svonefndu „frjálsu ljóðformi“, sem voru mest í ætt við abstrakt myndlist, ljóð sem „merktu ekkert en voru“ og miðuðu að því að koma laglega hag- orðum framsóknarbændum og forstokkuðum borgurum á óvart með „djörfum“ myndhverfingum og kostulegum uppátækjum, svo sem því að láta „hvítfextar hugsanir“ laumast út um „bakdyr eilífðarinnar“ og öðru í þeim dúr. Þetta kann nú allt að hafa verið gott og blessað og jafnvel bráðnauðsynlegt, en ekki þar með sagt að T. S. Eliot hafi verið skálda best til þess fallinn að vera fánaberi slíks og þvílíks nema síður væri, hvort heldur var niðurrif hins hefðbundna eða trúar á fagra nýja veröld, og ef betur var að gáð var óra- vegur milli þessa afsprengs rótgróins vesturlensks húmanisma og bumbu- slagara formbyltingar í Reykjavík eftirstríðsáranna. í rauninni var hér á ferðinni maður sem stóð föstum fótum í menningarhefð sem náði allt aftur til grárrar forneskju og hafði þá yfirsýn til að bera sem gerði honum kleift að horfast í augu við samtíma sinn í ljósi langrar hefðar. í stað þess að óskapast út af hinu „hefðbundna formi“, talar hann á sína vísu máli hefðar- innar og bundins máls í ritgerðum sínum, þar sem hann segir um hið svo- nefnda frjálsa ljóðform eða „vers libre“ að það sé í rauninni ekki til og eng- in list sé frjáls.1 Eliot hefur reyndar aldrei gefið sig út fyrir að vera frum- herji neins módernisma sem slíks, enda var hann löngu til kominn áður en Eliot kom fram á ritvöllinn, og þó að hann hafi sitthvað lært af stefnum eins og symbólisma þeirra Mallarmés og Laforgues, svo sem það að ljá ein- stökum orðum sem mest vægi og tákngildi, eða myndstefnu eða ímagisma vinar síns Pounds, eða það að láta knappar myndir standa sem mest fyrir sínu, þá má segja að ljóðlist hans hafi að ýmsu leyti þróast í þveröfuga átt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.