Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 23

19
32 a3 rioda, 1.: ridda.
33 a4, G er i hskr. rettet fra g.
33 a7 Haurda er i hskr. rettet fra haurda.
34 b1 Hialldur- er i hskr. rettet fra Hialdur-,
34 b4, a i hiaur er i hskr. rettet fra o.
35 a1, c i hiåse er i hskr. rettet fra t (eller omvendt?); efter hiåse er der komma
i hskr.
35 a7 huast, i hskr. nærmest hiast, men en krølle over i viser at læsningen huast
er den rigtige.
35 a7 hialm-, 1.: halm-,
35 a8 ho, i hskr. nærmest hø, men stregen gennem ø er forlænget opad, saa den
ligner en akcent.
35 b2 udur, kan ogsaa læses ndur. Det oprindelige ord, som skimtes hvor beri-
ast nu staar, er udur; skriveren har nemlig først skrevet udur paa linjens sidste
plads og ellers udfyldt den med prikker, men ændret det straks efter.
36 b2 sijdann, i hskr. rettet fra sidann.
37 b, de tre ord, lifder, scuri og tafni er understreget med undtagelse af første
bogstav.
37 b8 grafna er i hskr. muligvis rettet fra grafnar.
38 b1 Skioldur, 1.: Skiåldur.
38 b2 noten, rost understreget, 1.: ost understreget.
38 b6 brynior, 1.: brijnior.
40 a6 noten, et bogstav raderet, 1.: en bindestreg raderet. — Efter dræira har
hskr. komma.
40 b1 noten. Det raderede bogstav er sikkert r.
40 b8. Efter vann staar i hskr. semikolon.
Hvor der i udgavens noteapparat staar rettet fra (f. eks. vers 4 a,
22 b, 29 b), betyder det at rettelsen er foretaget i selve haandskriftet,
vistnok altid af Rugman selv. Kun i vers 6 a synes det at være tvivl-
somt, om tilføjelsen af ordet håvelnarr 1. 2 og ændringen ul til ukalur
1. 6 kan være med Rugmans haand.
3. Forholdet mellem haandskrifterne.
Naar man sammenligner Rugmans to afskrifter af Håttalykill, Papp.
8: o nr. 25 (Stockholmshaandskriftet, i det følgende betegnet S) og
R: 683 (Uppsalahaandskriftet, i det følgende betegnet U), finder man
en række afvigelser:
1. Overskriften er i S »Fragmenta af Hatta lijkle«, i U »Hatta-lijckill
Ragnvaldar iarls«. Af det ovenfor s. 13 udviklede fremgaar, at over-
skriften i U ikke er autentisk; den beror paa Rugmans slutninger.
2. Versenes rækkefølge er i S væsentlig bestemt ved originalens til-
stand, idet de vanskeligst læselige vers er udskudt indtil sidst (se oven-