Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 49

45
S, piodhir U; 5 gera S, gejra (<gera) U; 8 tungi astod S, tung astod |
.............U; 12 gagn S, gegn U; 15 fliot S, fliott U; 18—19 legg gauz
S, lægg . . . | gautz U.
Flere steder er U’s læsemaader utvivlsomt urigtige. Det er saaledes
tydeligt i 1. 2—4 at da Rugman ændrede gegn til regn og piod hin til
piodhir, var det for at faa mening i ordene mellem de to lakuner (han
oversætter: »bellum cum populis incepit«). Ordet gagn, som næppe var
ham bekendt i betydningen ‘sejr’, ændrede han til gegn 1. 12, hvor fecc
gegn skal betyde »obviavit«.
L. 1—4 kan restitueres med ret stor sandsynlighed:
Heldr var Helgi mildr
hjprva [regns] ok gegn,
håøi hjålms viø ])j6ø
*hyr[jar margan styr]
hjQrva regn = målma regn 41 a; mildr hjgrva regns — mildr hildar
12 b, 15 b.
hjålms hyrjar styrr = hjålma hyrjar styrr Håttatal 58.
margan støttes hverken ved rim eller allitteration, saa der kan være
tale om forskellige ord (Igngum, ramman osv.).
Restitutionen af de følgende 4 linjer er betydelig mere tvivlsom.
ordo kan være ordo[m], dat. piur. af ord, eller en form af adjektivet
grdugr. Derefter har fulgt et ord som har rimet paa gnfjr i linjens be-
gyndelse, altsaa bfjr, dyr, flyr, frijr, knyr, snyr, tyr el. lign.
flaug kan være præt. af fljåga, en form som forekommer i de ældste
norske haandskrifter ([floug Gamal norsk homiliebok 4919 14023), i mod-
sætning til de ældste islandske, hvor det altid hedder flå. I nærv. digt
findes flaug 21 b4, flæg 39 a8, floo derimod 24 a3. Men formen kan
ogsaa være substantiv (hovedordet i en kenning for kamp).
I Helga kviøa Hundingsbana I fortælles, at Helge sejler med en stor
flaade til Granmarssønnernes land. Skibene lægger om aftenen til ved
Unavågar, hvor Helges broder Sinfjotle hejser et rødt skjold paa et af
dem, for at landets folk skal vide at en fjendtlig hær er ankommet.
Derefter følger en haard kamp, som slutter med Helges sejr.
Linjerne skal da muligvis restitueres saaledes:
gerøisk ge(i)ra harør
gnyr, en prøu[gt snyr
— båg var brodda] flaug —
b pøvar tungi å stpø.
‘Der blev en haard spydlarm (gcira gnfjr)-, et skjold (bgåvar lungi)
vendte fjendtligt (grdugt) mod landingsstedet — pilenes flyven var
brydsom’.
L. 9 er helt tabt, og der er ingen holdepunkter for en restitution.
L. 10-—14 kunde have lydt saaledes: