Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 70

66
17 a. Varianter: 2 allvijtt S, attvitt U (konjekturen allvitt JSl, SE osv.,
bekræftes altsaa ved S); 4 deinge S, dreingi U; 6 pess er S, er U; 7 spurda S,
spurdi U.
1 Åli FJ, se ovenfor.
6 nafn pess er S svarer rytmisk til 1. 4 gæddi hann, 1. 8 kunni hann osv.
17 b. Varianter: 2 fijldo S, fijlgdo U; 4 bæili S, beitti U; årum S, orum U.
1 Hiartad ændres af FJ til Hjarta. Rettelsen er unødvendig, jfr.
F. Jonsson: Skjaldesprog s. 79 ff.
4 årum skal naturligvis være grum, dat. piur. af pr. Da a hos Rug-
man enkelte gange staar for o (jfr. s. 24, 108), skal d her maaske
læses 6 (jfr. skidild- 8 b6 = skjgld-).
5 otto kan ikke komme af etja, men maa være = gitu, åttu, af eiga.
LP1 oversætter eiga saman »inter se concordare, ingenio, moribus inter
se congruere«, men det rigtige er utvivlsomt, at der til eiga skal under-
forstaas et objekt i betydningen ‘strid, kamp’ (saal. Skjdigtn. og LP2,
jfr. Fritzner eiga saman 4). Allerede Rugman har forstaaet linjerne saa-
ledes (»fortes cum fortibus bellatoribus dimicarunt«).
7 gæirlæc o: geirleik (Rugman oversætter: »hastiludio qvoqve de-
lectabatur«).
Vers 18 a og b
(teksten s. 25).
Versemaalet kaldes dett(h)ent. Det er som drottkvædr håttr, men
med den ejendommelighed, at b-linjen slutter regelmæssigt med et tre-
stavelsesord (men-skerdi, dgglingi, ågæta). Versemaalet genfindes i Håtta-
tal 29, hvor rimstillingen tillige er systematiseret; det kaldes her detl-
hendr håttr.
Helten er Froøi, en broder til Åli i foreg, vers, jfr. Aarbøger f. nord.
oldkyndighed 1894 s. 110.
18 a. Varianter: 4 ring miclum S, ring-mildum U; 5 hat bar hodda
væiter S, hatt bar hadda væittir U (konjekturen hodda JS1, SE osv., be-
kræftes altsaa ved S).
4 hringmikill ‘som har mange ringe’, jfr. fémikill m. m. Dette adjek-
tiv kan passe om den rige Frode (jfr. Grottaspngr). Imidlertid ynder
skjaldedigtningen mere at rose en fyrstes gavmildhed end hans rigdom,
og U’s hringmildr (jfr. vers 6 a) er saaledes i god samklang med den
traditionelle skjaldestil; dette har Rugman sandsynligvis haft paa for-
nemmelsen og derfor, bevidst eller ubevidst, gengivet miclum som
-mildum.
5. Læs: hått bar hodda veitir.
18 b. Varianter: 4 sæf pueingiar S, sæf-pueingar U.
4 rijnvengi skal læses (h)ryn-vengi (saal. FJ). Første led blev af JS1
(og SE) fejlagtigt gengivet rin- (jfr. ogsaa Aarbøger f. nord. oldk. 1879
s. 187, hvor der fremsættes en konjektur som bortfalder).