Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 58
54
9 a. Der er ingen varianter af betydning mellem S og U’s oprindelige
tekst. Men senere har Rugman indført nogle ændringer i U: 3 braut
pautt brijnio nautur (naute‘1) (<baugs rautt brijnio ....), 4 biarg marg
(<biorg morg), 7 slattra (<slita). Hensigten med disse ændringer er
aabenbart at forbedre rimene, men Rugman har misforstaaet verse-
maalet og troet at der skulde være helrim overalt. De mangler enhver
tekstkritisk betydning. Man skal ved tolkningen gaa ud fra S og de
oprindelige læsemaader i U.
1—2 er uden tvivl rigtigt tolket af SE, som tilføjer et par bogstaver:
Bjprn prn bræd<d)i; fjprn^s)
beit reit firu(m) hneitir.
3—4 har man forsøgt at tolke med Rugmans ændrede tekst i U som
grundlag, hvilket dog kun er muligt med rettelser (brdtt, prått brynju
neytir | barg margfrekum vargi NN § 1159, jfr. FJ). Den tekst, man skal
gaa ud fra, er imidlertid væsentlig anderledes:
baugs rautt brijnio . . .
biorg morg frecom varge.
Her er baugs rautt aabenbart urigtigt, da versemaalet kræver at de
to ord skal rime. Nominativen biorg morg forudsætter baudsk i stedet for
baugs, og deraf følger da ogsaa at rautt er fejl for raudsk (eventuelt
hraudsk). Vi faar da de samme verber som 39 b7.
Den sandsynligste tekst bliver saaledes:
♦bauSsk — *rau5sk brynju [våSi] —
bjprg mprg frekum vargi.
Til sammenligning med den formodede kenning brynju vadi ‘sværd’
kan nævnes randar vadi 16 a. Brugen af verbernes mediopassive former
er som i 21 ab rudusk sverd, brynjur lestusk osv.
5 opt lijst gengives af JS1 (og SE) opt lypt, af FJ forbedret til ypl
lypt, da versemaalet kræver helrim. 5—8 faar derefter flg. form (jfr.
NN § 1159):
*Ypt, *lypt åtti at skipta
egg legg i tvau seggja;
hrått brått hafSi at slita
hrafn tafn af J>vi jafnan.
9 b. Ogsaa her har Rugman indført enkelte senere ændringer i U:
3 odu (<hadis), 7 hæri (<hæ . . .).
1 runo S, rumno U er utvivlsomt fejllæsning for rimmo (FJ; JS2
nævner to muligheder: rimmo eller romo).
3 hadis maa være fejl for hådi (FJ).
4 sloda. Rimet kræver en form med gd og lang rodstavelse; FJ’s
rettelse stgdva er saaledes sikker.