Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 97
93
hans konjektur, hvor dog kun endelsen kan være tvivlsom (-a eller -i?),
da rimet kræver fn.
Som en tvivlsom mulighed nævnes følgende restitution af 1. 5—8:
hyggju k(n)arrar harSa veggi
hjuggu s verdum visa ferdir,
vægdar *traudar valskar Jojodir
*varg at tafni, knifum grafna.
Her opfattes hyggju knarrar hardir veggir ‘brystets haarde vægge'
hverken som brynje eller som en betegnelse for selve brystet (jfr. ovenfor),
men som skjoldene, der af krigerne holdes op for at beskytte brystet;
disse ‘brystvægge’ betegnes som knifum grafnir ‘udskaaret med knive’
(jfr. Falk: Waffenkunde s. 144—5 og skreyttr skjQldr vers 38 b). Objektet
for hjuggu er dels skjoldene, dels vægdar traudar valskar pjddir (de haard-
nakkede vælske krigere), der hugges ned varg (dativ = vargi) at tafni
(som bytte for ulven).
Vers 38 a og b
(teksten s. 30—31).
Versemaalet kaldes åttmælt, ligesom Håttatal 10.
Helten er Magnus den gode (f 1047).
38 a. Varianter: 5 brijnio S, brijnior U (vistnok rigtigere).
2 vann hildi, se bemærkningen til 22 b4.
5 dunde rettes af FJ til dundu, da dQrr ellers bruges' som pluralisform.
6 hilmer, fejl for hilmis (JS1). Den der indsatte hilmer her, har for-
staaet drott som objekt for rak og flotta vistnok som adjektiv (jfr. for-
fldtti); Rugman oversætter linjen: »Rex fugavit timidos«.
8. Det manglende ord kan ikke udfyldes med nogen sikkerhed. Det
kan have været objekt for beit, og der kan da være tale om forskellige
ord (andre steder i digtet bider sværdet kød 6 b, hoveder 9 a 25 b,
lægge 39 b, skjolde 16 a 34 b 35 a 39 a, hjelme 12 b 20 b, brynjer 34 b).
Men det forekommer ogsaa, at ‘sværdet (spydet) bed’ staar uden objekt
(9 b 21 a b), og det manglende her kunde da være et præpositionsled,
f. eks. hjgrr beit [i styr] ggrva.
38 b. Varianter: 3 mæitto S, mætto U.
3 rit hygg ek malmar mættu beholdes af SE uden ændring; oplysningen
i Skj digtn. A I 527 er urigtig. KG bemærker, Efterladte skrifter II 140,
at linjen maaske oprindelig har lydt rit hykk malma mætlu, saal. ogsaa
FJ. Konstruktionen er da akkusativ med infinitiv. Herimod hævder
Kock NN § 2082 og 2807 den overleverede tekst i formen rit, hykk,
malmar mættu. Begge dele kan være rigtige. Den omstændighed, at der
i S først er skrevet malma, hvortil r er føjet senere, afgør ikke sagen;
r kan være opdaget ved et nærmere eftersyn, men det kan ogsaa være