Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 86

82
»den skjoldflinke konge kom ikke sjælden frem med skjoldet foran sig«.
Sandsynligvis betyder ordene koma i bug skildi det samme som i prosa
hedder koma (e-m) i opnå skjQldu ‘angribe en fra den side, hvor han ikke
er dækket af skjoldet, komme bag paa en’. Linjerne betyder da: krigeren
(Styrbjørn) overraskede ofte sine fjender.
5. Da den stavelse, der gentages, ellers plejer at staa først i linjen,
kunde man tænke sig at den oprindelige ordstilling var vigs lét bgrr.
Jfr. dog 1. 7.
6 vig-regr er vistnok det rigtige (jfr. 33 a7 8); Rugman har altsaa
foretaget en heldig rettelse, da han slettede f i begyndelsen af ordets
sidste led. At han har forstaaet sætningen rigtigt, ses af oversættelsen
i U: »Athleta hic in pugna gladios sangvineo infecit colore«. Hvis vig-
Freyr (‘kriger’) beholdes, er en kraftig ændring i 1. 5 nødvendig, idet
bor da maatte være en del af en sværdkenning (f. eks. bal el. lign.).
Den førstnævnte udvej maa absolut foretrækkes.
Uheldig er derimod Rugmans ændring i 1. 8, hvor han har slettet det
sidste r i gunnfræyr (imidlertid oversætter han nogenlunde rigtigt:
»nam audax ille heros bellicas calluit artes«), SE rettede U’s læsemaade
tilbage til gunnfreyr; denne rettelse bekræftes ved S.
Vers 30 a og b
(teksten s. 28—9).
Versemaalet kaldes langlokum. Den samme betegnelse findes Håttatal
14 (se ANF VIII 309 og FJonssons udg. af Snorra Edda 1931 s. 2223
med v. 1., SnE II 370, Isl. gramm. litt. II 136; urigtigt långlokur SnE
I 618). Det fuldstændige udtryk maa antages at være langlokum ort,
infinitiv yrkja langlokum (med dat. piur. i adverbiel betydning) ‘digte
saaledes at en sætning i strofens begyndelse først fuldføres i dens slut-
ning’. Flere eksempler paa dat. piur. i navne paa versemaal er sammen-
stillet af Mobius: Håttatal II 65.
Helten er Harald haarfager. Digtet gaar nu over til at opregne Norges
konger i historisk tid.
30 a. Varianter: 7 scyndir S, scijndr U.
4 grap-smidadra. Bindestregen skal bort; der maa læses gråp smidadra
i to ord (SE).
5—6 hådi herr vid pryd i | hjgrping, sikkert genklang fra Halldorr
skvaldri (Skjdigtn. IA488): hådisk hver vid prijdi \ hildr.
7 hinn er, rigtigere peim er‘l
scyndir (scijndr U) er sikkert fejl for skyndi, præt. (SE).
8 bændax (o: ben-dags) skriver Rugman med B, fordi han (som over-
sættelsen af vers 30 b viser) tror, at ordet er et personnavn (1).
30 b. Varianter: 3 vigg S (gg skrevet g med prik over), vig U; 5 næijte
S, næijtir U; 6 hijar- S, hiar- U; 7 boex S, Bocx U; 8 harfagre S, hdr-
fagra U.