Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 42

38
Mellem hvalz og til kan der ikke mangle noget; det er aabenbart for-
kert at Rugman regner med en lakune her. Linjen biæt ijvir visa med
sine 5 stavelser kommer ifølge Rugmans ordning paa en plads, hvor
versemaalet kræver en tre-stavelseslinje; ogsaa dette maa være urigtigt.
Rugmans linjedeling maa saaledes opgives. FJ har i teksten optaget
et par ændringer, der er meget tvivlsomme; de gentages delvis NN
§ 3113, hvor der yderligere, i modstrid med haandskrifterne, regnes
med en lakune efter vatne.
I det meget fragmentariske første halvvers er der en ordform biæt,
der saaledes som den her er skrevet ikke kan identificeres med noget
kendt ord. Imidlertid findes der i S flere eksempler paa, at der efter lang
vokal skrives enkelt t i stedet for dobbelt, baade i udlyd og indlyd
(f. eks. Ret 6 a1, rat 6 b5, fret 18 a1, hat 18 a5, knati 16 a5, jfr. s. 106).
Altsaa kan biæt uden vanskeligheder læses blætt, blætt.
Den eneste udvej til at tolke ordene vatni blæt(t> synes at være at
opfatte dem som et epitet til en kenning, der er tabt i begyndelsen af
verset. Der tænkes her paa de ejendommelige toleddede epiteter, der
knyttes til en kenning og selv indeholder kimen til en ny kenning.
Eksempler:
Hallfreør (Skjdigtn. I A 155) kalder jorden Pridja bidkvån ‘Odins
elskerinde’ (nemlig gudinden Jord), hvortil føjes epitetet barrhgddud
( = barri hgddud) ‘hvis haar (haddr) er naaleskov’ (barr). Heraf kunde
man danne kenningen Pridja bidkvånar haddr ‘jordens haar’ = barr
‘naaleskov’.
I>j65olfr Arnorsson (Skjdigtn. I A 375) bruger hauks kalfa ‘(jagt)-
falkens land’ som betegnelse for en arm og knytter dertil epitetet hlæ-
myld holdi ‘hvis varme muld er kød’ (jfr. ANF VI 4). Heraf kunde man
danne kenningen hauks kglfu hlæ-mold ‘armens varme muld’ = hold
‘kød’.
Snorre (Skjdigtn. II A 69) betegner hovedet som fjgrnis hiid ‘hjel-
mens li’ og udvider kenningen med epitetet holdi fennt ‘hvis sne er kød’.
Heraf kunde man danne kenningen fjgrnis hlidar fgnn ‘hovedets sne’ =
hold ‘kød’.
Hvis udtrykket vatni blæddr rykkes ind i en saadan sammenhæng,
maa blæda betyde ‘forsyne med blod’, ligesom hadda, mylda, fenna i de
ovenfor nævnte eksempler betyder ‘forsyne med haar (haddr), muld
(mold), sne (fgnn)’. Da blætt staar i neutrum, maa hovedordet i den
tabte kenning have været et neutralt substantiv. Altsaa f. eks.:
[Drottins man
dverga fjjarSar
vatni blætt
yfir visa [gein].
Dverga fjgrdr digterdrikken, hvis drottinn er Odin; Odins man er gud-
inden Jord, som i kenninger bruges for jorden. Hele halvverset betyder