Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 63

59
Her maa der læses audlin.gr, ikke Qdlingr, da den metriske finesse ellers
gaar tabt. Man opfattede Qdlingr som en slægtsbetegnelse af samme type
som ynglingr, idet man regnede med en stamfader ved navn Audi,
som slægten skulde være opkaldt efter (SnE I 520, II 343, 461, 540, 607,
Flat. I 25, jfr. Gerings Eddakommentar I 374).
Linjen audbjodr pjodum er fuldstændig normal og har flere sidestykker
i 15 a og b: mordalfs skjalfa, gedvangs strangri, baugnjotr grjoti. Rocks
kritik NN § 2540 A er ubegrundet.
Rimene i 1. 7 maa være lét og brjolr. Den gentagne stavelse staar
altsaa i denne linje ikke som rimstavelse.
12 b. Der er ingen varianter.
1—4 foreslaas restitueret saaledes:
Hildi vakSi [her-Baldr,]
hildar var så gramr mildr,
J)vi at *hild[ar hyr-galdr
hild-]*frækn vildi.
FJ supplerer 1. 1 Hildi vakdi [hildingr], men det er tvivlsomt, om en
linje af denne form kan slutte med rim i pænultima; derimod er den
ovenfor foreslaaede form af samme art som f. eks. stillir vakdi ståls
ggll 15 b.
Om 1. 4 kan der ikke være nogen tvivl, da hild- fremgaar af versemaalet
og da linjens bevarede slutning (frasen er naturligvis fejl for fræcn,
saal. FJ) viser, at den har haft samme form som stalldræpt snjgllum
15 b. Ordet hildfrækn findes ogsaa i fslendingadråpa 21 (Skjdigtn. I
A 559).
Mindre sikker er udfyldningen af 1. 3, hvor der er foretaget en lille
ændring i det overleverede: hilide er ændret til hilld[ar]. Kenningen
hildar hyrr betegner ‘sværd’, sværdets galdr ‘kamp’.
Om 5—6 er der intet at bemærke. FJ tilføjer en stavelse i 1. 6: hjalm{a)
beit snarpr malmr; dette er maaske rigtigt, da linjen derved faar samme
form som Hgrdu réd Hagbardr 15 a m. m.
7—8 skrives hos Rugman:
en hialmur hialms.........
...........hialmur framde.
Rugmans afskrift er upaalidelig. De tre stavelser hialm- kan ikke have
staaet som de er placeret ovenfor; hialm i 1. 8 er ogsaa underprikket.
En restitution er under disse forhold umulig. Det skal blot nævnes, at
i Danmarks heltedigtning I 218 foreslaas:
en *hilmir hjalms [jalm]
hjalm[tami5]r framiSi.
Rugman antyder imidlertid ingen lakune inde i sidste linje. Hvis man
akcepterede denne løsning, maatte man hellere regne med, at det af