Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 78

74
3. Relativsætningen hinn er brynping baud skal maaske hellere knyttes
til konung 1. 2 end til Kraka 1. 1; for opfattelsen af verset har dette
imidlertid ingen betydning.
Vers 25 a og b
(teksten s. 27).
Versemaalet kaldes halfnefst (i U halfnesst). I Håttatal 77 kaldes det
halfhnept. Imidlertid er det i nærv. vers kun a-linjerne der har samme
form som Håttatal 77; b-linjerne bestaar af fire tunge stavelser, hvilket
genfindes i Håttatal 78. Sidste led -hneptr maa være participium af
hneppa (jfr. Fritzner). Ved siden af denne form findes imidlertid hnefstr,
ikke blot i overskriften til nærv. vers (halfnefst), men ogsaa i Codex
Wormianus (hnefstar, hnefstr FJonssons udg. 1924 s. 10215>32 1036, jfr.
SnE III præfatio s. LY, men ogsaa hneft 1029) og i Codex regius af Snor-
res Edda (halfhnefstvm FJonssons udg. 1931 s. 25024, jfr. SnE III præ-
fatio s. XXVIII, ellers halfhneft 24619, alhneftr 2473, hneft 2471, hneptar
2479, hneptr 25017). Da man ikke kan regne med et verbum *hnefsa
ved siden af hneppa, synes formerne med fst at maatte forklares som
eksempler paa det s-indskud i forbindelsen pt, ft, som særlig forekommer
i nogle af de ældste islandske haandskrifter (jfr. K. Glslason: Um frum-
parta s. 100—101, Hoffory i Det philol.-hist. Samfunds Mindeskrift 1879
s. 140 ff og i ANF II s. 10 ff, Larsson i Åldsta delen af cod. 1812 4to
s. XIV, Wisén i Homiliu-bok s. X, Noreen: Altisl. gramm.4 § 309, 1).
Det nærmeste sidestykke til hnefst (= hnept) er kevfst (= keypt, part.
af kaupa) i Lucidarius 4810.
Helten er Hjålmarr, utvivlsomt H. enn hugumstori, som kendes fra
HeiSreks saga og Qrvar-Odds saga. Kvadet gaar nu over til at omtale
svenske helte.
25 a. Varianter: 3 voro S, var U (FJ’s konjektur vgru — at akcenten
mangler over g er vel blot en trykfejl, jfr. NN § 2073 — bekræftes saa-
ledes ved S).
1 Hejia rettes af SE (og FJ) til Heyja, da linjen ellers er uden rim.
2 vig-(s)narr JS1, SE osv.
5 ivæikia o: vekja (SE).
miott har FJ rettet til mjgk, utvivlsomt rigtigt, da linjen derved faar
normalt rim og god mening. Originalens *mioc er af en skriver (Rugman?)
blevet læst som miot, hvorved han bevidst eller ubevidst har udstyret
ogsaa denne linje med refhvprf.
25 b. Varianter: 2 lidur allstidur S, lijdur alstrijdur U (SE’s kon-
jektur -lidr og KG’s konjektur allstidr Njåla II 528, 928 bekræftes saa-
ledes ved S).
2 alstidr hos FJ skal rettes til allstidr (saal. S).