Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 95

91
36 b. Der er ingen varianter.
2 ognar blidr = ognblidr, gunnblidr, Prottar pingblidr, »lætus, hilaris in
pugna«. LP1 sammenligner Fagrskinna (FJonssons udg. s. 40), hvor
det fortælles om Hakon den gode før slaget paa Stord, at han »æggiar
menn sina til framgango læiande oc gladde sva liS sitt meS sinu ifir
bragSe blihlego«.
4 væriast er utvivlsomt fejl for verja (SE).
Vers 37 a og b
(teksten s. 30).
Versemaalet kaldes konungslag. Det svarer til vers 63 i Håttatal, som
dér kaldes trQllshåttr. Hver linje har formen -i- x — x-^-x — x • I Håttatal
gennemføres endvidere den regel, at anden trykstavelse har rim; dette
er ogsaa det hyppigste i nærv. vers, men der er dog to undtagelser i
37 b (1. 2 og 5).
Helten er Olaf den hellige (f 1030).
37 a. Varianter: 2 ænskar piodir S, Ænskra pioda U. Den sidstnævnte
læsemaade — eller gen. sg. enskrar pjodar — maa være den rigtige:
»Anglorum calido sangvine Olaus ferri acies illinuit« (sic!) Rugman.
3 scærda rettes af SE til skerdir. Uden denne rettelse giver linjerne
3—4 ingen mening. LP1 tolker ikke linjerne i sammenhæng (jfr. hneigi-
bordi), men SE synes at have forstaaet dem som FJ gør: skerdir hneigi-
borda Vidris megja hddi hjQrva pegja. Der synes ikke at være noget at
indvende mod denne opfattelse. Hvis man nærer tvivl om, hvorvidt
pegja kan akcepteres som akk. piur. (i prosa pegi Sturl. II17117), kan
forholdet mellem ordene ændres ved en lille rettelse: skerdir hjgrva
pegja (gen. piur.) hneigiborda hddi Vidris megja(r); som bekendt kan et
ord, som egentlig betegner en valkyrje, ogsaa staa for kamp, jfr.Meissner
s. 201—2 (sngrp vard at pat sverda snot; hegja valmeg o. lign.).
A. Holtsmark gør en anden opfattelse gældende: »pegja Vidris megja
må høre sammen, ‘værgudens møyers tøvær’ er en kjenning som holder
billedet helt igjennom, den kan ikke deles; hneigiborda.. .hjgrva passer
også på samme måte med skerdir; begrepene ‘skjære, kniv og bord
(planke)’ hører sammen«. Herimod maa dog indvendes, at hvis en linje
hjgrva pegja Vidris megja skal deles efter hjgrva, kommer man i kon-
flikt med regelen om, at cæsuren i drottkvætt-linjer altid falder mellem
rimstavelserne (Kuhn i Gottingische gelehrte Anzeigen 1929 s. 199).
5-—8 kan ikke tolkes uden rettelser. Følgende tekst er muligvis den
oprindelige:
bpSvar hauka *bråSar snåka
beiti-NirSi(r) *ognar girhi
rjoSa nomu, rekkar komu
randar *Freyju j)ing at *heyja.