Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 81

77
ved en kraftig omdigtning, som det vilde være ørkesløst at indlade sig
paa.
7 hernirdir er vistnok fejl for hyr-Nirdir (FJ), idet fleystéttar 1. 5
ogsaa er en del af denne kenning (LP1 oversætter fleystéttar hernirdir
»classiarii«),
27 b. Varianter: 1 as ole S, as Ole U; 2 au med r over u S, aur U;
3 mæiom S, meiom U; 6 aust liotar S, raust-liotar U.
1—4. Bagved Rugmans fejllæsninger ligger der, som Kock har set
NN § 2078, utvivlsomt følgende tekst:
Flæygde *a fole stigo
fordom aur borda
*mætom marg nytum
malme gull hialme.
Dette betyder: ‘han kastede fordum paa (i) havet (folkstigir aur-
borda, jfr. Meissner s. 96) meget nyttige kostbarheder, malm (vaaben),
en guldhjelm’. Her opfattes mætum som dat. piur. af mæti, n. Hvis det
er adjektiv, sideordnet med margnfjtum, betyder sætningen: ‘han kastede
fordum paa (i) havet kostbar, meget nyttig malm (vaaben), en guld-
hjelm’. Kock ændrer stigo til stigu{m) og oversætter anderledes.
Fortsættelsen i 1. 5—8 siger, at havets bølger sang deres salmer over
hjelmen (om enkeltheder, se nedenf.).
Den gyldne hjelm, som kastes i havet, minder meget om et sted i
Gautreks saga. Det fortælles (Ranisch’s udg. s. 43 ff), at Refr besøger
Rolf krake i Danmark og faar af ham som gave en hjelm og en brynje,
begge dele af rødt guld. Derefter gaar Refr til en konge ved nafn Olaf,
der skildres som »hinn frægasti herkonungr« og som baade vinter og
sommer laa ude paa havet med 80 skibe, og skænker ham hjelmen og
brynjen. Kongens onde raadgiver Refnefr griber gaverne og springer
over bord med dem. Refr følger efter, og det lykkes ham at faa fat i bryn-
jen; derimod beholder Refnefr hjelmen, som han tager med ned til hav-
bunden, hvor han forvandles til en trold, der ruger paa den gyldne hjelm.
Det er meget fristende at søge en forbindelse mellem nærv. vers og
fortællingen i Gautreks saga, særlig da kongen i begge kilder hedder
Olaf, og da Gautrekr er helten i vers 28. Den, der digtede verset, har da
kendt fortællingen i en noget anden form end den har i sagaen: ikke
Refnefr, men kong Olaf selv kaster kostbarhederne i havet. Ranisch
har paapeget den mulighed (indledningen til Gautreks saga s. LXIV),
at kong Olaf kan være identisk med Glåfr libsmannakonungr, som man
fortalte historier om paa Island tidlig i det 12. aarh. (Sturlunga I 22).
At man senere i samme aarhundrede havde fortællinger om Refr, ses
af Saxo Grammaticus (udg. 1931 s. 247—48, Jørgen Olriks oversættelse
II 136—39); guldhjelmen nævnes imidlertid ikke der. Jfr. om disse for-
tællinger Ranisch i indledningen til Gautreks saga s. LUI ff, Paul Herr-
mann: Erlauterungen zu . . . Saxo Grammaticus II 608 ff.