Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 61

57
nu over til at omtale Rolf krakes kæmper, og da en af dem ogsaa hed
Hvitserkr, kan det ogsaa være ham der tænkes paa (jfr. Jan de
Yries i Zeitschr. f. deutsche Phil. 53 s. 260—61).
11 a. Resterne af dette vers bør deles saaledes (ligesom Rugman har
gjort i U):
Hvitserkr gekk at hildi,
*ha....................
jafnt var hann mahr h.........
[m]...............flug stildi,
fylkir hyg................
..............sem skildi.
2 ha ... I S maa der læses sa, men allitterationen kræver h. Om U
har sa eller ha, kan ikke afgøres (JS1*2 læser sa).
8 Rimet viser at skijllde i S skal gengives skildi (saaledes U), dativ
af skjgldr.
Verset er et af de mest mishandlede i hele digtet. En restitution er
umulig. Hvis man søger efter rimord, der kan have sluttet de halvt eller
helt ødelagte linjer, viser det sig, at antallet ikke er overvældende.
L. 2 kan have lydt ha[nn bjd ulfum g ildi], jfr. Håttatal 11: t skelf ir
kann ulfum \ audmildr bua gildi. 11. 3 har rimordet været mildi, allittere-
rende med madr. Et tredje ord er vildi, præt. af vilja. Der bliver da to
linjer tilbage, hvor rimordet synes at have været ordformer, der ellers
ikke kendes. Ogsaa det overleverede stildi 1. 4 er ejendommeligt; præt.
af stilla hedder jo ellers stilti (ogsaa nynorsk stilte).
11 b. Der er ingen varianter. Allitterationen viser (hvilket allerede
er bemærket i JS2), at Rugmans linjedeling i U delvis er urigtig; den
fuldstændige linje, som mangler, er 1. 4, ikke 1. 8, som Rugman tror.
Verset kan restitueres omtrent saaledes (i 1. 3 er brunni tidligere fore-
slaaet af FJ):
Var me5 vig[a runni
verhung mprg su er] kunni
— prn kom at ylgjar [brunni —
efla snarpa gunni],
beit or hauka hlunni
hjålms[tofn brandr enn Jjunni],
♦oegSi hann orma grunni,
ulfs kom [vin at munni].
Skønt der i enkeltheder kan være nogen tvivl, særlig med hensyn til
enkelte ord, der hverken er bestemt ved rim eller allitteration (som