Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Blaðsíða 25

21
at, huatr o. lign. let kunde falde ham i pennen, skønt han ikke var konse-
kvent nok til at gennemføre dem.
Om de mere betydelige varianter mellem S og U kan man i flere til-
fælde med sikkerhed sige, at de maa skyldes en vilkaarlig ændring i U.
Et meget tydeligt eksempel er 25 b2, hvor det rigtige lidur allstidur
(= lidr allstidr) findes i S, medens U har det forvanskede lijdur alstrijdur
(= Ifjdr alstridr), som kun giver rim med nyislandsk udtale. En umulig
ordform som skiald 34 a4 er i U indsat for rimets skyld, medens S har
sciolld. S har morh (= morz, mords) 31 b5; en bemærkning i S viser, at
Rugman har spekuleret over ordet og tænkt sig at det kunde være fejl
for modr (= modr); denne urigtige konjektur er optaget i U.
Paa den anden side er det i nogle tilfælde givet, at U har den
rigtige læsemaade. Eksempler herpaa er 4 a8 sutar, 8 a2 soc fuss, 21 a1
hiuggust, 21 b1 sæfdust, 24 a7 låd, 27 b6 raust-liotar, 28 b5 sætter, 37 a2
Ænskra pioda.
Begge dele forklares lettest ved, at da Rugman skrev U og over-
satte versene til latin, spekulerede han ogsaa over indholdet, hvilket
førte til en række tekstændringer. Enkelte gange traf han da det rigtige.
Men ofte tog han fejl, saaledes at hans ændringer blev hvad der paa
tysk kaldes »verschlimmbesserungen«. Han behandlede altsaa dette digt
paa samme maade som Lopts »ljoSalykill« (jfr. s. 16 ovenf.). Der er
ingen tvingende grund til at antage at Rugman under den første udar-
bejdelse af U har benyttet nogen anden kilde end S. Hvor U har en
bedre tekst end S, kan dette skyldes Rugmans konjekturer.
Imidlertid har U i et par vers læsemaader, der fortjener en særlig
opmærksomhed. Det gælder hialm seimt 6 b3, dudur 6 b6 (se nedenf.
s. 48—9) og hauka 41 a3 (se nedenf. s. 98). Alle disse læsemaader er
i U senere tilføjede. De forklares bedst ved at antage, at U blev ud-
arbejdet (paa grundlag af S) endnu medens Rugman opholdt sig i
København. Inden han rejste bort havde han lejlighed til at se det
gamle manuskript igen. Han kunde da læse et par ord, som han havde
ladt staa blanke da han skrev S. Disse nye læsninger blev indført i U,
som derigennem altsaa faar en smule tekstkritisk betydning.
4. Senere afskrifter og udgaver.
Bagved Verelius’ udgave af Gautreks saga (Gothrici et Rolfi . . .
Historia, Ups. 1664) er der i de fleste eksemplarer anmærkninger med
særskilt paginering (Olai Yerelii Notæ in Hist. Gotrici et Rolvonis).
Her er stroferne 28 ab fra Håttalykill trykt s. 72—73 med latinsk over-
sættelse, der er identisk med Rugmans gengivelse i U. Ogsaa grund-
teksten stemmer med U (reiddist 28 a3), men ortografien og enkelte ord
er ændret (28 a 1. 5 ædstan, 1. 6 skialldan, 1. 7 færdest, 1. 8 ramri, 28 b